Scarlett Johanson
I dag er der premiere på filmen 'The Prestige'. Scarlett Johansson spiller en birolle.
Paris Hilton
En geschæftig amerikaner har produceret lokumsruller med billeder af den glade hotelarving. Man skal dog være villig til at betale 51 kroner per rulle - inklusiv porto for at få lov til at tørre røv i Paris Hilton. Og så kan man kun få rullen leveret på adresser i USA.
Sofie Lassen-Kahlke
Sofie Lassen-Kahlke spiller hovedrollen som baronesse i en nyopsætning af klassikeren 'Baronessen fra benzintanken'. Den skal opføres som musical og spilles på Borreby slot ved Skælskør, hvor også den originale film blev optaget. Det skriver Billed Bladet
Dolly Parton
Nu vi er ved de dygtige kvinder, så er countrystjernen Dolly Parton blevet udnævnt til årets Tennessee-borger. Ifølge TV2's hjemmeside får Dolly Parton titlen for såvel sin musik som sin store indsats for at få børn til at interessere sig for at læse.
Anders Fogh
Statsministeren besøger i dag hjemmeplejen i Vanløse Brønshøj Husum og plejehjemmet Ingeborggården på Frederiksberg. Blandt meget andet er digitalisering af hjemmeplejen på programmet - og så er der selvfølgelig 'photo opportunities'. Socialministeren skal også med.