INFORMATION DEN 9. januar 1957
Dette kan vi ikke være bekendt!
*Der hersker en bitter stemning i disse dage i de ungarske flygtningelejre i Danmark. Da stats- og udenrigsminister H. C. Hansen for nu snart et par maaneder siden inviterede de tusinde flygtninge til Danmark, lovede han dem, at de skulle blive "optaget i det danske samfund". Men dette løfte har man ikke kunnet holde, med mindre understøttelse og ophold i en lejr skal betragtes som fuldgyldigt medlemskab af samfundet (...).
INFORMATION DEN 9. januar 1982
Glad for Christiania-rapporten
*Miljøminister Erik Holst skal i nær fremtid redegøre for arkitektfirmaet Møller og Grønborgs Christiania-rapport over for regeringens Chistiania-udvalg. Først når udvalget har givet sin indstilling, vil den endelige redegørelse finde sted i Folketinget, oplyser Erik Holst. "Jeg er meget glad for rapporten, fordi den angiver konkrete løsningsmuligheder for området. Arkitektfirmaet har set på både de menneskelige og fysiske muligheder for Christianias fremtid, og da mit ansvarsområde kun er den fysiske side af sagen, vil jeg afstå fra at kommentere rapportens vurderinger af de menneskelige sider af Christiania," siger Erik Holst.