Læsetid: 1 min.

GAMLE NYHEDER

18. januar 2007

Information den 18. januar 1957

Hvis der er noget du ønsker....

*HOLLYWOOD. Hollywood ydede i gaar skuespilleren Humphrey Bogart den sidste ære ved en bisættelseshøjtidelighed i Allehelgens kirken. Bogart blev derefter brændt, og et minde om hans første møde med Laureen Bacall, hans fjerde hustru, som sad ved hans side, da han døde i mandags, blev anbragt i urnen. Det var en lille guldfløjte med indskriften: "Hvis der er noget, du ønsker, saa fløjt bare". Citatet stammer fra den første film, de indspillede sammen, At have eller ikke have. Blandt de hundreder af Bogarts venner, som var samlet i kirken var Katharine Hepburn, Errol Flynn, (...) Ronald Reagan, Gregory Peck, Ida Lupino og Spencer Tracy.

Information den 18. januar 1982

Reagan vil forstærke blokade

*WASHINGTON. USA bør forstærke sin handelsblokade mod Cuba, men er ikke længere selv i stand til at opretholde en effektiv blokade mod Sovjetunionen uden hjælp fra andre lande, siger USAs præsident, Ronald Reagan (...). »Jeg tror, det vil være nyttigt at skærpe blokaden (af Cuba), fordi den cubanske økonomi er i alvorlige vanskeligheder. Målet må være at få Cuba til at indse, at de har bundet sig til Sovjetunionen i en sådan grad, at det er blevet en sovjetisk satellit.« (...)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu