Læsetid: 1 min.

Folk

Folk trykt i dagens Information
9. februar 2007

Pete Townsend

Den legendariske guitarist og andre dele af hans generation i The Who er nu tilføjet den allerede tunge Roskilde Festival. Man kan kun spørge sig selv: Who's Next?

Peter Nielsen

Det er ret sikkert resultatet af en spontan følelse af miljøbevidsthed, der gør, at Informations kulturredaktør i dag måtte udeblive fra redaktionsmøde med henvisning til at have 'fået klippet pladerne'. Miljøbeskyttelse starter som bekendt hos den enkelte.

Journalister

På Ungdomshusets hjemme-side afviser brugerne at få besøg af pressen til møder. "Du er velkommen, hvis du ikke er panser eller journalistpanser," skriver de. Man må gå udfra, at der ikke er tale om Presse-nævnet.

Dronning Margrethe

Man kunne være bekymret på monarkiets vegne. I går mistede kongehuset Alexandra, der længe var dets mest populære medlem. Og i går røg så det andet af to knæ, der også har tjent kronen godt i mange år.

Emmet Feigenberg

Så har Det Kongelige Teater udløst spændingen og afsløret, at den 52-årige instruktør bliver ny skue-spilchef, efter den omdiskuterede Mikkel Harder Munck Hansen. Med sig tager den nye chef Jokum Rohde, der skal være husdramatiker. Nå.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her