Læsetid: 1 min.

Folk

FOLK bragt i dagens Information
24. februar 2007

Glade Zidane

Pensionisten Zinedine Zidane er blevet en god dreng igen. I dag spiller han i en velgørenhedskamp i Chiang Mai, og pengene går til en børneklinik.

Vrede folk I

Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) har igen varslet en demonstration. Denne gang - af alle steder - på Blågårds Plads. SIAD er snart mere demonstrerende end venstrefløjen, som tilsyneladende ikke engang har stablet en moddemonstration på benene.

Vrede folk II

SIAD, som forsøger at associere sig med navnet 'modstandsbevægelsen', vil også stille op til folketingsvalg. Det er ifølge hjemmesiden en "konsekvens af den manglende tilstedeværelse af det islamkritiske synspunkt i det nuværende Folketing." Der kan man se.

Vrede folk III

Der er mere stil over demonstranterne i Storbritannien. Her afholdes i dag en massedemonstration for at få de britiske tropper ud af Irak. Tony Blair sagde ganske vist i onsdags, at tropperne skal hjem i løbet af i år, men de gennemfører sgu demonstrationen alligevel.

Glade Anders

Anders Fogh Rasmussen (V), skal på 'Tour de Sjælland' og besøge flere forskellige arbejdspladser, hvor der arbejdes med kvaliteten i den offentlige sektor - og det samtidig er godt at tage billeder. Bl.a. en børneinstitution, en politistation og et sygehus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her