Læsetid: 1 min.

Folk

Folk bragt i dagens Information
21. februar 2007

Kong Harald

Den norske kong Harald fylder 70 år i dag. Hurra.

Chris Minh Doky

Jazzmusikeren Chris Minh Doky fejrer i aften også sin fødselsdag - det er på Vega i København, og der er lagt an til stor fest. Cæcilie Norby, Kasper Winding, Natasja, MC Jabber og Miss Mukupa er blandt de optrædende gratulanter. Han fylder 38 år.

Eminem I

Eminems ex-kone, Kim Mathers, har i et radio-interview fortalt om rapperens manglende evner i sengen: "Han var meget dårlig i sengen og ikke særlig veludrustet. Hvis man skal have sex med Marshall, skal man have en viagrapille til ham på natbordet."

Eminem II

Den slags kalder naturligvis på et svar fra rapperen: "Hendes vedvarende presse-kampagne gør ikke andet end at skade børnene, og det gør mig virkelig ondt. For deres skyld ville jeg ønske, hun ville holde op," siger Eminem, nærmest som en helt fornuftig dreng.

Interaktive

Herning Kommune og Rådet for Større Færdselssikkerhed arrangerer udstillingen 'Lille Kvæsterød' i Messecenter Herning. Udstillingen er en interaktiv by, hvor alle indbyggerne er døde pga. forkert adfærd i trafikken. Det fremgår ikke, hvori det interaktive består.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu