Læsetid: 5 min.

Mores og moralen

Sædvane og moral er begreber, der er tæt forbundne. Nu er der lagt op til en ny konfrontation mellem dem, for de er begge under voldsom forandring
23. februar 2007

Som bekendt kommer ordet "moral" af det latinske mores, som betyder "sædvane". Selv om de to ord er beslægtede, er de i tidens løb gledet fra hinanden. Det sædvanlige er netop det, som ikke rejser moralske problemer. Den moralske forskel mellem rigtigt og forkert aktiveres ikke, når alting går, som det plejer. Man står op, går på arbejde, henter børn, køber ind, alt sammen uden at moralen glipper med øjnene. Den ligger på lur som en slange i halvmørket, parat til at hugge til, når ting ikke går som forventet - når politikere lyver eller datomærkningen er forfalsket, men også når vi møder en fremragende indsats, langt mere end man kunne forvente.

Grænser for stædighed

Moralen har en indbygget stædighed. Selv når dens forventninger brydes, er den uvillig til at tage ved lære. Stædigheden deler den med juraen. Selv når hastighedsgrænser overtrædes igen og igen, tager politiet ikke ved lære og accepterer, at sådan er det bare. De kræver vedholdende, at bilisterne skal tage ved lære og holde sig på dydens langsomme motorvej.

Selvfølgelig er der grænser for stædigheden. Ting kan 'afmoraliseres', når de sker så vedholdende, at det er meningsløst at gøre noget ved det. Sort arbejde og skattefusk har taget turen og er blevet til folkelige sportsgrene, som nok er strafbare i lovens forstand, men ikke betragtes som rigtigt forkerte. Hertil kommer, at moderne samfund rummer myriader af subkulturer, som trækker deres moralske grænser helt forskellige steder og nogle gange vender op og ned på hinandens moral, så hvad der er rigtigt i lejr A, af netop den grund er forkert i lejr B. Mekanismen har forskellige navne - fornyelse, trang til afvigelse eller generationsopgør.

Moralsk fremskridt opstår, når sædvanlige ting ikke længere accepteres og hermed trækkes frem af normalitetens glemsel.

De er mores, men ikke mere moralske. Slaveri var engang helt almindeligt, og det samme var medfødte standsforskelle, kønsroller og tæsk til børn. Selvfølgelig tugter man dem, man elsker - hvad ellers?

Hermed gør samfundet sig mere sensibelt. Hvad der tidligere var sejt og macho, bliver pludselig til sex-chikane. Hvad der tidligere var overlægens ret som ekspert, bliver pludselig hans afstumpede magtudøvelse. Og mens far engang kunne regne med, at mor ventede derhjemme, og at børnene lystrede, er den slags forventninger nu udtryk for en uacceptabel stenalder-mentalitet.

En grumset sone

På den måde går der inflation i moralen. Den strømmer alle steder fra, hvor mennesker kræver anerkendelse, ikke blot for deres funktion i samfundet, men for deres etniske, seksuelle, kulturelle og andre præferencer. Sære sproglige konstruktioner opstår i forsøget på at undgå almindelige ord, som er forvandlet til nedladende stempler. Neger, muhammedaner, indvandrer bliver til afrikaner, muslim og nydansk, sindssyg til samspilsramt, kassedame til servicemedarbejder. Man skal vare sin tunge, for moderne samfund er moralske minefelter, hvor man kan holde sig til kliken eller risikere sagesløst at udløse moralske bomber.

Hvad der er en krænkelse, afhænger dels af den indre følelse, dels af den ydre adfærd. Hvad mennesker føler, er kun en sag for samfundet, dersom følelsen får et ydre udtryk. Her opstår en grumset zone, for når mennesker bliver krænkede og kræver satisfaktion, kan man sige undskyld, fordi man accepterer at have gjort noget forkert, eller fordi man vil undgå ballade. Krænkede islamister får en usædvanlig opmærksomhed, ikke fordi der er stor sympati for deres krænkede følelser, men fordi de er parate til at sætte vold bag deres følelser, uden særlig sans for, at de hermed selv krænker andres følelser.

På den måde opstår en diffus og usammenhængende moralsk situation, hvor 'moraler' fra mange lejre lever side om side og kræver pragmatisk tilpasning - om man, som Hamlet sagde, skal suffer in the mind eller take arms against a sea of troubles.

Men bevægelsen kan også på den modsatte vej. Ting kan afmoraliseres og gå i glemmebogen. Det er ikke længere forkert at sige 'du' til folk, og det sætter chokbølger gennem bussen, dersom en teenager rejser sig for en gammel dame. Hvad der tidligere var umoralsk, kan normaliseres og overgå til de moralløse mores.

Hedonismens navn

Det gælder også forholdet til at forbruge. I gamle dage var det kristen moral at sige nej til verdens goder og håbe på belønning i det hinsides. Senere var det en dyd at være flittig og spare op. Så kom låntagningen og kontokortet, og til sidst friværdiens lyksaligheder. Med ungdomsoprøret som spydspids, yuppierne som bærebølge og det grå guld som bagtrop blev der sat fut i jagten på "skamløs luksus" - et udtryk jeg engang så i en reklame for et afrikansk savanne-hotel, hvor man fik 10 dage til at sætte sin skam, sine moralske forbehold, ud af kraft mellem bøfler og næsehorn.

Bølgen af hedonisme har fået et navn - wellness eller på dansk "ha'-det-godt-hed". Den gør en dyd ud af, hvad der tidligere var laster - at forkæle sig selv, fordi man har fortjent det, at trøste sig med powershopping, at hengive sig i massage og terapi, lugte og kræs for ganen, superkøkkener og mageløse sengemiljøer. Det er vildt, det er anderledes - og det er ganske normalt, på vej ud af moralens greb og ind i glemselens 'sådan er det bare'.

Mens den gamle moral krævede lidelse, lokker de nye mores med lykke. De er lette at overtage og svære at slippe. Men netop som de har frigjort sig fra traditionens moral og krævet deres ret til en sanseløs jagt på sanselyst, rammes de af den nye moralske inflation. Hedonismen moraliseres, ikke fordi den synder, men fordi den vestlige livsform ikke er acceptabel. Under fanfaren "en bæredygtig moral" kræves nye afsavn og nye lidelser. Nu skal vi ikke længere ryge store cigarer, drikke drinks med guldstøv og tordne ud over fædrelandet i firehjulstrækkere. Nu skal vi køre langsomt i små biler, afstå fra at ryge, højst drikke tre genstande om dagen, skrue ned og tage på cykelferie.

Så der er lagt op til en ny konfrontation mellem nye mores og en ny moral.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu