Læsetid: 6 min.

En sejr med indbygget problem

Kulturkampen i Brøndby er slut. Den endte med en klar sejr til traditionalisterne. Nu skal en af kampens hovedaktører, Tom Køhlert, bygge det nye Brøndby-hold op
10. februar 2007

Da Brøndbys trup den 15. januar drog afsted på træningslejr på Gran Canaria, fortalte klubbens sportschef, Anders Bjerregaard, til pressen, at det "ud fra et sportsligt synspunkt" var blevet besluttet, at holdets venstre back, Joseph Elanga fra Cameroun, skulle blive hjemme i det vinterkolde Danmark for at selvtræne.

Umiddelbart kunne det være lidt vanskeligt at forstå, hvorfor Elanga ville have større sportslig gavn af at trille rundt for sig selv på en kondicykel i Brøndbys fitnesscenter på Vestegnen end at spille træningskampe med holdkammeraterne mod udvalgte hold i Spanien, og den virkelige årsag til eksklusionen fra truppen blev da også åbenbaret nogle dage senere, hvor Brøndby IF meddelte, at den afrikanske forsvarsspiller var blevet sat på transferlisten. Selvsamme Bjerregaard udtalte i den anledning:

"Vi kan ikke acceptere disciplinære sager som dem, vi har haft med Joseph, og vi har nu truffet beslutningen om, at Joseph skal se sig om efter en ny klub. Vi har regler, der skal overholdes, regler, der er nødvendige at overholde for sammenholdet, disciplinen og den interne ro på et fodboldhold, og det har Joseph forsømt i flere omgange."

Langt fra Laudrup

At Brøndbys sportschef på få dage skifter forklaring i en sag, der handler om en marginalspillers deroute og afsluttende udstødning fra klubben, kan for det utrænede øje virke ganske ubetydeligt. Men sagsforløbet udgør en udmærket illustration af en af klubbens største problemer, nemlig den troværdighedskrise, som klubbens ledelse er havnet i, og som er udløst af, at man på direktionsgangene i Brøndby IF tilsyneladende opfatter sandheden som rammen om en virkelighed, man problemfrit kan træde ind og ud af, når man udtaler sig til pressen.

Mere om det senere.

Endnu en vigtig erkendelse kan nemlig udledes af udmeldingen om Elangas skæbne, og det er, at klubbens nye cheftræner, Tom Køhlert, ikke vil tolere spillere, der ikke respekterer de traditionelle dyder på Vestegnen, som Køhlerts egen person meget vel kan betragtes som selve personificeringen af. Køhlert var træner, da Brøndby vandt sit første danske mesterskab i 1985. Han har efterfølgende i mange år fungeret som talentchef og andetholdstræner; han befinder sig bedst i træningstøj, taler nødig med pressen og mener, at Brøndbys motto Supra societatem Nemo (Ingen over fællesskabet) skal tages helt bogstaveligt.

Længere fra Michael Laudrup kan man næsten ikke komme.

Køhlert og Laudrup var da også modpolerne i den såkaldte kulturkamp, der rasede i Brøndby sidste år. Nu er kampen imidlertid slut. Laudrup er forsvundet og har taget sit skræddersyede jakkesæt og sit stjernestøv med sig, og i stedet er det manden i træningsdragten, Tom Køhlert, der dirrigerer rundt med førsteholdsspillerne på træningsanlægget, og hans første gerninger har båret præg af, at han er indstillet på at føre Brøndby tilbage til de værdier, der gjorde klubben til en magtfaktor i dansk fodbold. Således har han meldt ud, at holdet igen vil begynde at spille den presbetonede 4-4-2, der sikrede klubben en serie mesterskaber i starten af 90'erne i stedet for Laudrups fløjbaserede 4-3-3.

Derudover har han også forsøgt at genetablere et klart hierarki i truppen, hvor det alt for ofte - og især i de svære udekampe i Jylland - var tydeligt, at for mange spillere stemplede ud, når en sejr skulle fightes hjem. Køhlert har meldt ud, at han vil bygge sit hold op omkring midterforsvareren Per Nielsen samt Kim Daugaard, Marcus Lantz og Martin Retov fra midtbanen, og dermed har han også gjort klart, at de befinder sig øverst i truppens struktur, og at det påhviler dem at tage et særligt ansvar i kampene.

Sluttelig må man forvente, at Brøndby under Køhlert vil bygge holdet op omkring en stamme af spillere fra egen avl. Køhlert kommer trods alt fra en position som klubbens talenttræner, og kulturkampen med Laudrup udsprang i høj grad af, at Køhlert og hans fæller - herunder talentchef Kim Vilfort - mente, at Laudrup hentede for mange spillere på transfermarkedet i stedet for at give klubbens egne håb chancen.

Den får de nu. Og det betyder et farvel til en række af Laudrups og Meulensteens indkøb. Som nævnt i indledningen er Elanga allerede blevet sat til salg. Og også Asbjørn Sennels, Giovanni Rector og Hannes Sigurdsson har fået at vide, at de skal finde sig en ny klub, samtidig med at Stefan Schmidt blev afsat, og Casper Ankergren lejet ud i januars transfervindue. Dermed skaber Køhlert rum til sine egne talenter på førsteholdet, og man må forvente, at unge spillere som Mike Jensen, David Williams og Martin Spelmann vil få godt med spilletid i forårssæsonen.

Flosset troværdighed

Indbygget i denne back to basics-taktik ligger dog også Køhlerts problemer. De træder tydeligt frem, hvis man ser på alderen på nogle af de spillere, som den nye cheftræner har erklæret, at han vil bygge sit nye hold op omkring: Kim Daugaard fylder 33 år om en måned, Per Nielsen er 33 år og konstant plaget af skader, og Lantz er 31 år. Det er ikke spillere, der kan fremtidssikre et tophold. Det er ankermænd, der bringer en umiddelbar stabilitet i truppen, og ved at etablere sin struktur omkring denne stamme har Køhlert købt sig arbejdsro på kort sigt, man han har samtidig undveget det, der må karakteriseres som hans vigtigste opgave, nemlig at gennemføre et generationsskifte på holdets vigtigste pladser: I midterforsvaret og på den centrale midtbane.

På direktionsgangene er Brøndbys strukturelle hovedproblem også fortsat uløst: Per Bjerregaard er stadig både administrerende direktør og medlem af bestyrelsen med kontrol over den afgørende aktiepost. Det betyder i praksis, at al magten er samlet hos Bjerregaard, og det er en usund tilstand, der hæmmer klubbens udvikling og forhindrer den i at følge trop med Don Ø's velsmurte pengemaskine på Østerbro.

Hvad der gør situationen endnu mere alvorlig er, at Brøndbys ledelse i løbet af de seneste måneders turbulens har pådraget sig et alvorligt troværdighedsproblem. Eksemplerne er legio, men det mest berømte stammer naturligvis fra den pressemeddelelse, der blev udsendt, da René Meulensteen fratrådte som cheftræner. Her blev det fremstillet som om, at hollænderen sagde sin stilling op af familiære årsager. Og da en dagblads-journalist spurgte Per Bjerregaard, om der i virkeligheden var tale om en skjult fyring, svarede han:

"Vi sender ikke pressemeddelelser ud, medmindre det, der står i dem, er sandt. Så du behøver ikke stille mig den slags spørgsmål."

Men jo, det gjorde journalisten faktisk. For udmeldingen fra Brøndby var ikke korrekt. Det var heller ikke tilfældet, da Per Bjerregaard den 8. januar udtalte til Berlingske Tidende, at klubben formentlig ikke ville købe flere spillere i løbet af januar-transfervinduet. Under overskriften "Brønby smækker kassen i for denne gang" udtalte direktøren:

"Vi har som udgangspunkt fået de spillere, vi gik efter."

Holder direktøren?

Men det havde de så alligevel ikke, for få dage senere - den 11. januar - kunne klubben meddele, at den havde tegnet kontrakt med den 24-årige angiber Chris Katongo. Og med tanke på, hvor lang tid det normalt tager at indgå en kontrakt, må man gå ud fra, at Per Bjerregaard - da han udtalte sig til Berlingske Tidende - udmærket har været klar over, at klubben formentlig snart ville købe endnu en spiller.

Det kan godt være, at Per Bjerregaard selv synes, at han er smart, når han omgår sandheden på den måde. Det kan godt være, at han synes, at hans formuleringer er fikse. Og teknisk set kan man da heller ikke påstå, at han direkte løj over for pressen - hverken i sagen om Meulensteen eller købet af Katongo. Men han fremsatte udtalelser, der gav offentligheden et bestemt indtryk af situationen. Hvorefter virkeligheden viste sig at være helt anderledes. Det ville måske være til at leve med, hvis Per Bjerregaard administererede en cigarkasse med skillemønt i den lokale landsbys gymnastikforening. Men han er administrerende direktør i en børsnoteret virksomhed; en forretning hvor professionelle investorer og almindelige mennesker anbringer deres penge. Og det vil være undergravende for den virksomhed - og dermed for Brøndbys chancer for at konkurrere med FCK på det økonomiske område - hvis det finansielle markeds tillid til direktørens offentlige udmeldinger forsvinder. Så står Brøndby med et problem, som selv ikke salget af nok så mange marginalspillere kan løse. Så må direktøren skifte sig selv ud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her