Paris Hilton
Courtney Love er bekymret for stjernens planer om at arbejde som rådgiver for børn i en tv-serie. Paris er da en glimrende rollemodel.
Björk
Har ikke alene meldt sin ankomst på årets Roskilde Festival. Hun er også i gang med et nyt album med toner fra det kinesiske instrument 'pipa', den malisiske 'kora' samt et 10-personers kvindeligt hornorkester.
Naomi Campbell
Den smukke fotomodel bliver, som straf for at have overfaldet en stuepige, efter al sandsynlighed selv sat til at gøre rent i en offentlig bygning i New York City. Samfundstjeneste - så kan hun lære det.
Dalai Lama
Vil nu bruge den afdøde krokodillejæger Steve Irwins Zoo i Queensland til at udbrede sit budskab om kærlighed til alle levende væsener. Og ikke kun til dyr, som jo var Irwins store passion. Det er god karma.
David Lynch
I går skrev FOLK, at instruktøren i dag holder foredrag om meditation i København. Og tager man til Paris, kan man nu se en udstilling af hans kunstværker. Misundelsesværdigt, hvis han er fremragende til det hele.