Læsetid: 1 min.

FOLK

Fra bagsiden af dagens Information
24. marts 2007

Prins Christian

Lilleprinsen starter i næste uge i vuggestue i Fredensborg. Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil være med som en slags støttepædagog.

Hvid eller sort

Thomas og Nancy Andrews fra New York har fået et sort barn, selv om de begge er hvide. Nancys æg blev ved en fejltagelse befrugtet med sæd fra en anden mand, og ikke Thomas'. Forældrene siger, at de har svært ved at ignorere fejltagelsen.

Fodboldfavoritter

På trods af det spanske landsholds relativt ringe pointhøst i EM-kvalifikationen hidtil, skal man ikke satse sine penge på Danmark i aften. De fleste bookmakere er enige: Danmark taber. Kun 30 procent af bookmakerne har tiltro til os.

Jane Austen

Den britiske forfatter Jane Austen får nu en 'makeover'. Det sker i forbindelse med en bog om hendes liv, som Wordsworth Editions udgiver. Forlaget mener dog ikke, at Austen er tiltrækkende nok på de originale billeder, derfor pifter de hende lidt op.

Oliver Bjerrehuus

Oliver Bjerrehuus' band Jon Century Band har netop udgivet et album, som er rock med en L.A.-sound. Den festglade drengerøv siger selv, at det er hans hidtil mest intelligente bud på noget overhovedet. Er han mon beskeden eller bare ærlig?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu