Læsetid: 1 min.

Gamle nyheder

Gamle nyheder bragt i dagens Information
2. marts 2007

Information den 2. Marts 1957

Skolen i langtidsperspektiv

Skolen faar højst et pusterum mellem to bølger af børnerige aargange. Klassekvotienten sænkes, lærermangelen er snart slut og saa begynder det hele forfra igen. Den propfyldning af skolen, som har fundet sted i de senere aar, er ved at være forbi. Lige siden krigen har antallet af børn, der hvert aar begyndte skolegangen, været større end antallet af børn, der aarligt gik ud af skolen. Nu er det ved at blive omvendt. Nu kommer der flere ud, end der kommer ind. De store aargange er paa vej ud af skolen og efterlader albuerum til de aargange, der følger efter. (....).

Information den 2. Marts 1982

I begyndelsen var billedet

Foran indvielsen af Silkeborg Museums nye bygninger skriver Peter Laugesen om mødet med Jorn-samlingen: I morgen, 3. marts, Asger Jorns fødselsdag, foretager prins Henrik den officelle indvielse af Silkeborg Kunstmuseums nye bygninger. Det er to ting. Dels et hus. Dels en samling. Ja, nærmere omvendt: først den samling, Jorn i årene 1953-73 har givet museet, og så det hus, der nu er bygget til den samling. Derudover selvfølgelig hvad museet allerede var, og hvad det kan blive i fremtiden. (...). I morgen kommer fjernsynet, pingerne og prinsen. I overmorgen tilhører hele lortet folket.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her