Læsetid: 4 min.

Tusindkunstneren fra Rio

Baixinho. Den lille, som brasilianske Romário de Souza Faria kaldes på grund af sin beskedne højde på 170 centimeter, er stadig i topform. Næste mål, den 41-årige stjerneangriber fra Vasco da Gama scorer bliver det 1000'ste
31. marts 2007

Kan du huske den russiske fodboldspiller Oleg Salenko? Sammen med den herostratisk berygtede Hristo Stoichkov blev Salenko topscorer under VM i USA i 1994. De fem af de i alt seks mål scorede Oleg mod Cameroun, og han skulle ikke engang bruge en time på det. Rusland vandt 6-1. Salenko solede sig i projektørlysene. Men statistikken var ligegyldig, for hverken russerne eller afrikanerne kunne gå videre til anden runde. Og kort tid efter det amerikanske eventyr måtte Salenko stoppe karrieren på grund af en uhelbredelig skade.

I 1994 overstrålede Romário de Souza Faria alt og alle, inklusive lynkometen Salenko. Legenden Maradona havde, som han skriver i selvbiografien Yo soy El Diego, aldrig set noget lignende. Romário er selvfølgelig også med på Pelés liste fra 2004 over de 125 bedste i verden. Sammen med Laudrup-brødrene og Peter Schmeichel, i øvrigt. Mand mod mand, lige foran mål er Romário i en klasse for sig. Få har hans sprinterevne, ikke mindst på de sidste afgørende meter. I dag er den 41-årige angriber, som stadig kun er knap 170 centimeter høj, tilbage i den brasilianske klub Vasco da Gama efter en karriere, som strækker sig lige fra hjemlandet over Holland og Spanien til Saudi-Arabien, USA og Australien. I Brasilien kalder de ham 'Baixinho' - den lille.

Nu runder manden, der altid har insisteret på Carioca's opskrift med samba, babes og klirrende longdrinks, snart en milepæl. Han har næsten lavet 1.000 mål. De er spredt ud over flere kontinenter. Hvem husker ikke den magiske trekant fra Barça-årene i starten af 90'erne, hvor Romário, Stoichkov og Laudrup under ledelse af Johan Cruyff kombinerede og jonglerede, så fodboldenglene sang? Eller den åndeløse match mellem Holland og Brasilien i USA, som endte 2-3, hvor Dennis Bergkamp og Romário dystede om fodboldens absolutte verdensherredømme? I 1994 spillede Romario 33 kampe for Barça og scorede 30 mål. Det var det år, det hele kulminerede. Brasilien løftede trofæet efter en målløs finale, men Romário var cool, da det kom til straffespark og placerede kuglen helt ude ved stolpen. FIFA kvitterede for indsatsen og hyldede ham som verdens bedste.

Jorden rundt

Romário festede bare videre. Glemt var det hårde arbejde, som Frank Arnesen havde indpisket i tiden hos PSV Eindhoven fra 1988 til 1993. I Cruyffs system blev særlingen fra Rio hurtigt en hæmsko. Eller også var det pengene, der fristede. Eller den strandfodbold, som Romário senere skulle blive en sand mester i. Men hvad fanden. Han har været overalt. I den arabiske klub Al Sadd floppede han totalt, og på trods af sporadisk genialitet og hattrick hos Miami FC og en placering i sin helt egen galakse i australske Adelaide United var det Brasilien, der trak i den aldrende stjerne. Her har han vundet flere ligamesterskaber. Her har han sejret i Copa Sudamericana som alle tiders topscorer, han har skændtes med trænere og gået i barnlig vrede, og i 2007 er det fjerde gang, han optræder i Rio-klubben Vasco da Gamas hvide og sorte dragter. At spille på Sao Januario er toppen, siger han. Nogle gange rykker Vasco over på det gigantiske Maracana, hvor der er plads til 97.000 tilskuere. Så er Baixinho i sit rette element. Efter VM i 1994 fadede kammeraten Bebetos karriere ud, og den brasilianske fodboldnation fik en ny helt. Ronaldo, blev han kaldt, og også han vedkendte sig åbent gælden til Romário. På det tidspunkt levede Baixinho en omflakkende tilværelse fra natklub til natklub, og en forbistret skade op til VM i 1998 forseglede den folkekære forwards ry som uhelbredelig partyfreak, men også som én, der syntes at leve alt for meget i fortidens storhed. Hjemlandet satte de voldsomme følelser i sving, da træner Scolari nægtede at tage Romário med til Asien i VM 2002. Scolari var klippefast, folket var rasende, og Romário brast i gråd på live-tv. Ronaldo, som skulle løfte arven efter manden med kælenavnet 'Peixe' - brasiliansk for 'fisk' - kunne godt huske, da han og Romário scorede hver et hattrick i 6-0-sejren over Australien under Confederations Cup i 1997. Tilsammen var de 'Ro-Ro-duoen'.

Ginga

De brasilianske fans elsker deres Baixinho. For dem er den tidligere Barcelona-forward et ægte resultat af Ginga-filosofien. Små drenge og piger vokser op med Ginga i skolen, teenagere udfører den på strandene, og Robinho siger, at det hele handler om 'svajet'. Han taler om rytmen. Den rytme, der bobler i kroppen på spillerne, og den rytme, som Ronaldinho hævder kører i hans hoved, når han dribler på banen. Ginga er læren om jogo bonito, det smukke spil, som har en rytme og en melodi. Selv siger Ronaldinho, at musik er den største inspirationskilde for ham. Og Romário har engang ytret, at den bedste forudsætning for en god kamp med masser af fede mål er 'himmelsk elskov' aftenen forinden.

Hvornår topper en fodboldspiller? Pelé gjorde det, da han var 29, og året efter trådte han ud af international fodbold. Maradona var på sit højeste som 25-årig og forsvandt fra de europæiske stjernerækker i en alder af 31 år. I dag er Romário 41, og i sidste måned skulle han blot bruge 10 minutter af Vascos kamp mod Volta Redonda til at levere et ægte hattrick. Vasco vandt 6-1. Året forinden havde Romário også nettet tre gange, da han sammen med Miami FC udraderede tegneserieholdet Atlanta Silverbacks. Men et mål er et mål. Også selv om Romário tæller træningskampe, obskure events og tågede glimt fra teenageårene med. Pelé, der har gjort sig bemærket ved offentligt at beklage Ronaldos overvægt, var vanen tro skeptisk, da 'den lille' med Vascos 3-0-sejr over Flamengo sidste weekend stolt kunne proklamere mål nr. 999. Held og lykke, din lille fisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her