Læsetid: 1 min.

FOLK

Fra bagsiden af dagens Information
10. april 2007

Trøndere
I anledning af, at det er tirsdag, handler Folk om Trondheim, som har tabt titlen som Norges næste OL-kandidat til Tromsø. Så her er et billede af de olympiske ringe.

Marvin Wiseth

Chefen for Trondheims forsøg på at snuppe OL-kandidaturet blev undervejs i processen af anonyme lokale brevskrivere beskyldt for at være korrupt. Det var lidt irriterende indimellem, siger han til lokalavisen.

Knut J. Pettersen
Så er der straks mere humør i lederen af Pirbadet, Trondheims store badeland. Dårligt vejr har nemlig betydet masser af gæster i påsken. Der er også en klatrevæg, som man kan bestige i badebukser.

Haldor Sesseng
I denne gårdejers have er badebukser er derimod næppe et hit. Naboens gylletank lækkede nemlig forleden ind på hans grund. "Dunsten er sterk," udtalte den inspicerende leder for 'Plan, bygg og næring' i Selbu kommune, Ingrid Davidsen, i den forbindelse.

Slem Rosesælger

Og til slut en advarsel fra politiet i Nord-Trøndelag: En snydepels af rang hærger for tiden i Ytre Namdal. Han kører rundt mellem plejecentre og sælger roser til sagesløse ældre for flere hundrede kroner stykket. Efter sigende skulle han optræde meget brovtende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her