Læsetid: 1 min.

FOLK

Fra bagsiden i dagens Information
4. april 2007

Ørkenens Sønner

I går aftes havde de glade sjoferter premiere på et nyt show, hvor de bevæger sig ind i Afrikas jungle. Det lyder sjovt.

Kenneth Plummer
DR-bossen er ked af, at Politikens Roald Als altid tegner ham som kulturministerens lænkehund, så han har tudemailet til chefredaktør Tøger Seidenfaden. Tøger sendte så mailen til Ekstra Bladet. Endnu en pr-sejr for Plummer.

Anders And

Lederen af Center for Ludomani, som i virkeligheden er imod ludomani, skoser nu Anders And. Med det seneste andeblad følger nemlig et poker-lignende kortspil, og det anses for skadeligt. Vi venter i spænding på justitsministerens indgreb.

Daniel Scioli

Argentinas vicepræsident benyttede mandag 25-årsdagen for Falklandskrigen til at gentage sydamerikanernes krav på Falklandsøerne. Han fik naturligvis støtte til opgøret med briterne hos Venezuelas altid kampklare præsident, Hugo Chavez.

Optimister

I Norge, hvor vejvæsenet årligt bruger 300.000 m3 cement (uden dog at have bygget en ordentlig vej ud af landet), vil man nu opfinde gennemsigtig cement til gennemsigtige broer. Så mangler vi bare, at de opfinder gennemsigtige nordmænd. Uden lyd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her