Læsetid: 1 min.

FOLK

Fra bagsiden i dagens Information
18. april 2007

Robert Mugabe

Der forventes demonstrationer mod Robert Mugabe, når Zimbabwe i dag fejrer sin 27. uafhængighedsdag. Mugabe har været præsident alle 27 år.

Rygere

Repræsentanter fra værtshuse i hele landet drager i dag til Christiansborg for at klage deres nød over den nye rygelov. De rammer ind i et soleklart dilemma. Røg stinker, men det gør frihedsindsnævrende regler godt nok også.

Flemming Østergaard

Flere kendte danskere er blevet bedt om at male et kunstværk, som skal sælges - overskuddet går til Stop Aids. Flemming Østergård er blandt de nyudsprungne kunstnere, og han har valgt at male FCK-logoet. Lidt abstrakt, men stadig FCK-logoet.

Krigsmænd

George W. Bush, møder i dag demokratiske og republikanske ledere fra Senatet og Repræsentanternes Hus for at drøfte en ekstrabevilling på 100 milliarder dollar til Irakkrigen. Det kan lyde af meget, men der skal man jo huske, at dollaren er lav for tiden.

Lokumspapirbrugere

I pladeindustrien har man længe produceret cd'er i eftertragtede 'special editions' med begrænsede oplagstal. Den trend har nu bredt sig. Forleden fik Information en sending lokumspapir med ordene: 'limited jubilee edition' på pakken. Funktionen er stadig den samme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her