Læsetid: 1 min.

Gamle nyheder

Gamle nyheder bragt i dagens Information
17. april 2007

INFORMATION, DEN 17. APRIL 1957
Krig mellem filmen og fjernsynet

Et københavns filmudlejningsselskab, Skandex Film, vil blive blokeret af alle landets biografdirektører, fordi det har overladt fjernsynet den nye fransk-italienske film 'Guldkareten' med Anna Magnani til forevisning i aften. Der har længe været et yderst spændt forhold mellem fjernsynet og filmbranchen. I filmbranchen har man set med meget ublide øjne paa, at fjernsynet har faaet overladt flere og flere ældre film, som er udspillet i biograferne. Man mener, at den i forvejen haardt betrængte biografbranche bliver paaført en illoyal konkurrence. Det er imidlertid beslutningen om at vise 'Guldkareten' i fjernsynet, der er blevet draaben, som faar bægeret til at flyde over. (....).

INFORMATION, DEN 17. APRIL 1982
127 mio. tll Berlingeren

Der forelå torsdag aften faste tilsagn om 127 mill. kr. med henblik på en rekonstruktion af Det Berlingske Hus. Efter rekonstruktionsplanen er det hensigten at danne Det Berlingske Selskab A/S med en ansvarlig aktiekapital på 160 mill.kr. Der mangler altså endnu 33 mill. kr., førend der er grundlag for at stifte selskabet, skriver Berlingske Tidende. Landsretssagfører Kristian Mogensen sagde torsdag aften, at det må erkendes, at det er vanskeligt at nå målet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her