Læsetid: 1 min.

Gamle nyheder

Gamle nyheder bragt i dagens Information
12. april 2007

INFORMATION, DEN 12 APRIL 1957
Dyr fornøjelse for Frankrig

Dronning Elizabeth og prins Philip fløj i aftes til London efter fire dages ophold i Frankrig. I Paris er festlighedernes arrangører allerede ved at gøre regnskabet op. Foreløbig har man fastslaaet, at der ved dronningens sejlads på Seinen tirsdag aften er sket skader for 400.000 kr. En halv million parisere overværede det eventyrlige skuespil, hvilket medførte, at transformatorer, ledninger og tusinder af lamper, der benyttedes ved illumineringen, blev knust og græsplæner traadt ned. Hittegodskontorerne har modtaget flere hundrede par tabte damesko. Efter sigende har hele besøget kostet den franske statskasse 20-30 millioner kroner.

INFORMATION, DEN 12. APRIL 1982
Den lange rejse mod fred

FILM: Det mindste blad at sætte på en nælde... Fredsmarch 81. Instr. og foto: Bjørn Stauning. Produceret af Svanholm Film. Filmens ærinde er en dokumentation af den ideologiske fælles humanisme, som motiverede deltagere og arrangører, fremfor hvorvidt marchen var en succes eller ej. Målt i nedrustningsresultater ligner det umiddelbart en fiasko, men fra en mindre pessimistisk synsvinkel også den begyndelse på internationale fredsinitiativer, der sammen med Miljøpartiet forhåbentligt får større indflydelse i 80'erne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her