Læsetid: 2 min.

Manifest

Hein Heinsen udstiller lige nu 24 skulpturer under titlen 'Manifest' på Holstebro Kunstmuseum. Dette er manifestet, som supplerer udstillingen. På åbningsdagen i lørdags modtog han Astrid Noacks Legat. Udstillingen vises til 28. maj
23. april 2007

Manifest

Enogtyve påstande om plasticitet

I

Statuen er stoffets absolutte fortætning,

dets form.

Tungere end universets sorte huller

og sjælens dyb.

II

Statuen er virkelighedens sidste instans,

Gudfader og døden.

Det absolut fremmede.

III

Statuen er rummets forankring.

Pælen i tidens strøm.

Subjektet er defineret ved den.

Konteksten udgår fra den.

En installation er en statue med omgivelse.

Filioque!

(Ånden udgår både fra Faderen og Sønnen,

fra stenen og kroppen).

IV

Statuen er størknet lava, Jordens lort.

V

Stenen er før teksten.

"Jeg er den, jeg er!" siger Gud i 2. mos. 3,14.

Tautologi.

Rundt om stenen.

Rundt om.

Om.

VI

Statuen er en ting.

Singulariteten.

VII

Statuen er sprogets forankring.

Præpositionerne foran, bagved og omkring

kan ikke forstås uden den.

Rundt om træet, rundt om Kaabaen,

Rundt om Guldkalven.

Hen til alteret, forbi vejstenen.

Op til Grædemuren.

VIII

"Det, Philosopherne tale om Virkeligheden,

er ofte ligeså skuffende, som når man hos en

Marscandiser læser på et skilt: Her rulles.

Ville man komme med sit Tøi for at fåe det

rullet, så var man narret; thi Skiltet er blot

tilsalgs".

Kierkegård

IX

Duchamps "Fontæne"(pissekumme) er ikke

skulptur, men et eksempel på ideen om

kontekstens betydning.

Denne ide kan lige så godt vises med andre

eksempler.

En skulptur kan ikke erstattes med en anden.

Pissekummen kan.

X

Skulpturen er det eneste medie, der er

tilstedeværelse, før det betyder noget.

Væren er før betydning.

XI

Skulpturen er en Stengæst.

Stengæsten er Don Juans modsætning.

"Han er en meget farlig herre, han er sten, og du

er kød" siger tjeneren i den første Don Juan

af spanieren Tirso de Molina.

"Kommandanten er den

kraftfulde Forsætning og den djærve

Eftersætning, mellem hvilken Don Juans

Mellemsætning ligger", siger Kierkegaard.

XII

Skulpturen er knyttet til den dumme sans.

Den vantro Thomas stikker en beskidt finger i

Jesu side.

Virkeligheden er forankret i den dumme sans.

Afgjort.

XIII

Liget skaber bevidsthed om det levende.

Subjekt kommer af subjicere, kastet under.

Under jorden ligger den døde. Over jorden står

den levende.

Grænsen er gravstenen.

XIV

De store civilisationer, Ægypten, den tidlige

græske og gotikken var optaget af oprejsthedens

under, og vidste, at jo nærmere det oprejste var ved

søjlen, jo

mere liv.

Sådan er det ofte i en civilisations begyndelse.

Billedhuggeren Astrid Noack er optaget af den

næsten umærkelige bevægelse i det oprejste.

Men vor sene kultur tror, at jo større bevægelser

og jo højere hastighed, jo mere liv.

Vore dages medier, billedet i avisen, billederne

på tv, film og video viser ofte de store bevægelser -

fodboldspilleren hænger skråt i luften, og

astronauten svømmer rundt i rummet.

Små bevægelser kan nutiden ikke få øje på.

XV

Moderniteten er for let og for hurtig til skulptur.

Rummet erstattes af tiden.

Stenen af ånden.

Skulpturen af musikken.

Grundtvig hadede Pyramiderne. "Immer jeg Guds

billed ser, ej i marmor,

men i ler".

"Vi er Guds hus og kirke nu bygget af

levende stene".

XVI

Modernitet er skulpturens opløsning.

Faderens forsvinding.

Rodin opløser overfladen i lys. Massen mister sin

fasthed.

Arp, Hepworth, Moore gennemhuller kroppen.

Giacomettis kroppe er fortættede kropsrester.

Pevsner, Calder, Robert Jacobsen fastholder

kroppens skelet, dens akser.

Minimalismen er uden masse, grænser eller kerne.

Flade, flade og flade.

XVII

Plasticiteten svinger mellem krystal og

eksplosion.

XVIII

Metamorfose.

Fra offersten til nadverbord.

Fra Faderen til Manden uden Egenskaber.

Det blandede legeme mellem sten og ånd.

Den tomme barok.

XIX

Nutidens skulptur har spiralen som princip: Tid

uden begyndelse og ende.

Form uden samlende punkt.

Skulpturens dele er ikke udledt af samme

helhed.

XX

Mine skulpturers motiv og indhold er deres

afsluttede overflader.

Ikke deres begyndelser.

Deres indre rummer intet.

XXI

Skulpturen er på grund af sit hårde materiale

civilisationernes længste hukommelse.

Hein Heinsen, 2007

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her