Læsetid: 2 min.

Ugens koncerter

28. april 2007

Ugens koncerter – Christensen anbefaler

- Radiohuset rocker (DK) – Radiohuset, Kbh., lørdag.
- Kal (YU) – Global, Kbh., lørdag.
- Booka shade (D) – Rust, Kbh., lørdag.
- Ed Banger: Uffie (US/F) – Studenterhuset Aalborg, lørdag.
- Midlake (US) – Voxhall, Århus, lørdag.
- Backworld (US) m.fl. – Byens lys, Christiania, Kbh., lørdag.
- Oh No Ono (DK) – Forbrændingen, Albertslund, lørdag.
- Elektroniske Tirsdage: Teppop, James Braun (DK) – Gefährlich, Kbh., tirsdag.
- Hip Hop Delight: U$O, Marwan, Tue Track 72 m.fl. (DK) – Copenhagen Jazzhouse, Kbh., torsdag.
- Just Jack (UK) – Loppen, Kbh., torsdag.
- I Know That You Know (DK) – Fabriken, Århus, torsdag. Rust, Kbh., fredag.
- Joey Negro (UK) – Luux, Kbh, fredag.

ugens klassiker
R.E.M.: Murmur (1983)

Indie-rocken har udviklet sig til et så bredt stilistisk felt, at betegnelsen efterhånden kun kan siges at dække de mange navne, der ikke er tilknyttet store multinationale selskaber. Men i de sene 70’ere og op gennem 80’erne var det ubetinget stedet at lede, hvis man lyttede efter anderledes og udfordrende klange. Og dem leverede ikke mindst den brillante Athens, Georgia-kvartet R.E.M. i udpræget grad på sin stadigvæk underskønne, dragende og mystiske debut-lp ’Murmur’, der vakte berettiget opsigt ved udgivelsen i 1983. Som spydspids for det, der siden døbtes collegerock, var der fra starten ikke i tvivl om, at de fire sydstatsgentlemen opfattede sig selv som kunstnere – og deres af guitarer purt ringende rockmusik som kunst. Med stort K. Det skadede ikke sagen, at ’Murmur’ var en næsten alarmerende original udgivelse på et tidspunkt, hvor rockmusikken befandt sig i en bølgedal. Kombinationen af Peter Bucks huggende kviksølv-guitarer, Mike Mills logisk flyvske baslinjer og Bill Berrys swingende trommespil udgjorde en perfekt bund for Michael Stipes kryptiske og matte, nogle gange næsten uhørlige leadvokal. Helheden var hverken punk, hård rock, country, new wave eller klassisk rock, men en ubestemmelig fusion af det hele – om end ekkoet af 60’ernes folk-rock via Bucks åbenlyst Byrds-inspirerede spillestil ikke lod sig ignorere. Det er værd at notere sig, at ’murmur’ betyder mumlen, thi det er en særegent mumlende og ofte ubestemmelig rockmusik, kvartetten tegnede sig for i sine tidligste og mest interessante år, før den i 1990 tegnede kontrakt med Warner Bros. og sigtede mod noget i retning af verdensherredømmet med en mere lineær og spisbar rockmusik. -lyn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu