Læsetid: 1 min.

FOLK

5. juni 2007

ved Kristian Villesen

Morten Sabroe

Forfatteren og journalisten Morten Sabroe fylder 60 år i dag. Han er kendt for til tider at være ironisk i sin skrivestil.

Anne-Mette Rasmussen

Statsministerfruen er for alvor kørt i stilling. I dag skal hun holde grundlovstale i Rudersdal. Hvis man hellere vil høre på politikere, kan man tage til Terndruplund, hvor Per Stig Møller og Helle Thorning-Schmidt taler. Den i Rudersdal bliver nok sjovere.

Bush

USA's præsident, George W. Bush, indleder i dag i Tjekkiet et tre uger langt besøg i Europa. Her møder Bush den tjekkiske premierminister og præsident samt deltager i en konference om demokrati. Den skulle han da have været til, inden han gik ind i Irak.

Dværge

De har hidtil kaldt sig for væksthæmmede, men nu vil de hellere kaldes for dværge, og derfor skifter Landsforeningen for Væksthæmmede navn til Dværgeforeningen. Grunden er, at dværg er blevet et positivt ord, forklarer foreningens formand, Ameen Abdallah.

Paris Hilton

Paris Hilton skal de næste 45 dage afsone sin dom for spirituskørsel. Hun bliver dog indlogeret i en enecelle for berømtheder og kommer sandsynligvis ud efter blot 23 dage, hvis hun opfører sig ordentligt. Dvs. hvis hun undlader at synge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her