Læsetid: 1 min.

FOLK

22. juni 2007

ved Maria Skov

Digtere

Digte skrevet af fangerne på Guantánamo udgives nu som bog. En del af digtene er dog blevet stoppet af amerikansk censur. Hvorfor mon det?

Anders Fogh

Statsministeren er begyndt at blogge. Og pænt skal det være: "Alle indlæg skal overholde, hvad man kan kalde almindelig god takt og tone," skriver han. I en kommentar nøjes 'Holly Shitten' da også med at kalde trepartsaftalen for "ren ballon".

Borgere

Den Amerikanske Borgerrettighedsorganisation har udleveret videokameraer til 10 borgere i byen St. Louis i USA, så de kan filme politiets opførsel, efter flere eksempler på politivold i det fattige kvarter.

Modepoliti

Kinesiske politimænd har fået en lang række forbud mod særlig beklædning og frisurer. Mandlige officerer må ikke have krøller og kvinder må ikke have friske hårfarver. Det gælder også kvindelige taxichauffører, der ikke må have skrigende gult hår.

Brude

Mere end hver anden vordende brud pjækker fra arbejdet i tiden op mod den store dag. Det viser en rundspørge som bryllup.dk har foretaget blandt 7.500 brude. Bryllupperne skal være større og finere end nogensinde - og ja, det kræver tid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her