Læsetid: 1 min.

Hvad læser du selv?

Selv er Dorthe Terreni til kvindelige svenske krimiforfattere - og har senest ladet sig inspirere af en bog om tidsstyring
2. juni 2007

- Hvilke bøger har inden for det sidste halvår gjort indtryk på dig?

"For det første er det vigtigt at sige, at jeg på ingen måde lader min egen smag råde, når vi udvælger bøger til butikkerne! Når det er sagt, så gælder det som regel for de bøger, jeg selvlæser, at de skal være god underholdning oven på en ofte hektisk dag - og ikke mindst god læsning til ferierne. Jeg er netop blevet færdig med at læse Camilla Läckbergs Stenhuggeren. Läckberg, men også Liza Marklund, er begge forfattere, som jeg altid glæder mig til at se nyt fra, da de leverer god underholdning fra start til slut. P.t. læser jeg Anders Roslund og Börge Hellströms Finigans ære - en bog, jeg blev inspireret til at læse,da forlaget præsenterede os for den."

- Hvilke bøger står og venter på reolen?

"Det gør John Harts Et spind af løgne og Jonas T. Bengtssons Submarino, som har fået fantastiske anmeldelser. Endelig glæder jeg mig til at læse Stig Ellings erindringer, som kommer til juni."

"Jeg er også blevet meget inspireret af bogen Tidsstyring - 30 råd til at blive mere effektiv. Vi oplevede i afdelingen, at vi i dagligdagen ikke nåede, hvad vi gerne ville. Derfor lavede vi et lille studie over en måneds tid, hvor vi alle skulle læse dennebog og løbende løse små opgaver fra den. Det blev en rigtig god oplevelse, hvor vi så nye aspekter i måden at løse opgaver på. Den bog kan jeg klart anbefale, for man overraskes over, hvordan man ofte griber dagligdagen an."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her