Læsetid: 3 min.

1-0 til Microsoft

8. september 2001

Det lå i kortene fra begyndelsen af præsident George W. Bush’ embedsperiode. Han ville ikke følge i sin forgængers, republikaneren Theodore Roosevelt, fodspor og krydse sværd med en af tidens erhvervskolosser. Omkring det forrige århundredeskifte nærede det republikanske parti en indgroet mistro til karteller og monopoler i USA’s private erhvervsliv. Det førte til opsplittelsen af oliemagnaten Andrew Carnegies imperium og vedtagelsen af USA’s strenge og forbilledlige monopollovgivning, Shearman Act. I dag er folkevalgte republikanere – og desværre også mange demokratiske politikere – direkte finansieret af små og store virksomheder. Uden deres pengebidrag ville de aldrig kunne opnå genvalg til Kongressen. Derfor er det så let for en præsident og et politisk parti at glemme at skelne mellem deres eget velbefindende og samfundets – i dette tilfælde forbrugernes. Microsoft strør om sig med kampagnebidrag og Bill Gates gentager i det evindelige, at hans softwarekoncern er et vækstpotentiale for USA’s økonomi. For beundrende politikere er USA’s mægtigste koncern næsten uimodståelig.

Set i dette lys kommer det næppe som en overraskelse, at George W. Bush’ justitsministerium sent torsdag meddelte, at man vil frafalde Clinton-regeringens krav om at splitte den gigantiske software-gruppe op i to selvstændige selskaber. Justitsministeriet ser heller ingen grund til at forfølge et centralt punkt i søgsmålet – at Microsoft overtræder Shearman Act ved at integrere alskens nye programmer og servicetilbud i styresystemet Windows. Kun ét aspekt af det oprindelige søgsmål fra 1997 står nu tilbage, og det er ikke uvigtigt. I juni bekræftede en føderal ankedomstol i Washington, at Microsoft har misbrugt sit monopol på pc-styresystemer til at påtvinge edb-fabrikanter og forbrugere sine løsninger frem for at give plads på startskærme til rivaliserende produkter. Denne kendelse accepterer Bush-regeringen og man vil derfor anbefale domstolen at udmåle en straf i form af nogle retningslinjer, som Microsoft skal følge. Computerfabrikanter skal have lov til at vælge og vrage mellem servicetilbud fra Microsoft og dets mange konkurrenter inden for online, lyd, foto, video og alle de nye spændende områder, som integreres via Internettet i disse år. Hvordan myndighederne vil overvåge forholdet mellem monopolisten Microsoft og aftagere af Windows XP (det nye styreprogram, der kommer på markedet i oktober), er så en helt anden snak.

Torsdagens meddelelse ligner et tilbagetog. Det falder meget godt i hak med de få ord, Bush har ytret i det sidste halvandet år om Microsoft-sagen. »Hvad der bekymrer mig er, at hvis denne virksomhed bliver splittet op i to dele, så går det ud over dens vækstpotentiale. Jeg foretrækker innovation frem for retsforfølgelse,« sagde han i valgkampen 2000. Som guvernør i Texas søgte Bush gennem lovgivning at beskytte firmaer mod sagsanlæg fra forbrugere, der kræver generøse skadeserstatninger for defekte produkter. Som en konservativ republikaner er han altså skeptisk over for statslig indgriben mod de frie markedskræfter og tilbøjelig til at lade tvivlen komme erhvervslivet til gode under tvister. I præsidentens ideelle verden følger ejere og managere i private virksomheder et moralsk regelsæt – gerne religiøst inspireret. Derfor er det bedst at indføre frivillighedens princip. Kulkraftværker skal frivilligt begrænse udslip af CO2. Bill Gates og Steve Ballmer skal nok opføre sig pænt, efter at de er blevet pålagt en adfærdskodeks af en ankedomstol. Det er Bush-filosofien i sin essens.

Man kan diskutere, hvilken løsning der ville have været den mest effektive i en yderst kompliceret sag som den foreliggende. Måske en opsplitning af Microsoft ville have været for drastisk et remedie. Som vi har skrevet før på denne plads: Det er nok umuligt at finde en ideel løsning på et fascinerende problem uden fortilfælde i erhvervshistorien. Der kan højst blive tale om lappeløsninger, med mindre man altså går ind for helt at opløse Gates’ imperium. Internettet har åbnet op for et nyt produktionsmønster, hvor monopolisten er uundværlig for mediets overlevelse men samtidig en potentiel sabotør af den frie konkurrence, med mindre staten (læs politikerne i USA og Europa), fabrikanterne og forbrugerne på en eller flere måder kan tøjle dette fænomen. Det bør i denne sammenhæng ikke stå usagt, at Bush-regeringen ikke ligefrem er en ideel partner i et sådant felttog mod Microsofts til tider ulovlige, til tider uetiske forretningspraksis.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu