Der er højt til loftet i fusionssekretariatets kontor. Omtrent 10 meter. For det ligger i det tidligere Zoologisk Museums lokaler, og der har stået en model af en urokse dér, hvor de syv sekretariatsmedlemmer nu sidder og arbejder på højtryk. Deres job er at sikre, at fusionen mellem Københavns Universitet(KU), Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) og Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole (KVL) - som officielt trådte i kraft 1. januar - kommer til at forløbe så gnidningsløst som muligt. Og det er en stor opgave:
"Man kan godt sige, at vi har haft et overordentligt hektisk halvår," siger Nicolai Kragh Petersen. Han er ansat ved Københavns Universitet og er leder af fusionssekretariatet.
Det er ikke mange måneder siden, at videnskabsminister Helge Sander præsenterede universiteternes endelige danmarkskort - og lige siden har sekretariatet, fra kontoret ved Frue Plads i København, holdt styr på både den administrative og den faglige del af fusionen. Det er væsentligt kortere tid, end kommunerne havde til at forberede deres fusioner, men på det nye Københavns Universitet skal der heller ikke flyttes så meget rundt:
"Det har ikke givet anledning til et større flyttecirkus. Samlet set er der ikke ret mange, der skal flytte rent fysisk," siger Nicolai Kragh Petersen.
Ny struktur
Man har nemlig valgt at lade det tidligere KVL og DFU fortsætte som selvstændige fakulteter i de eksisterende bygninger:
"På den måde er vi også bedre stillet, end man var ved de kommunale fusioner. Vi har ikke skullet lukke større afdelinger og den slags," siger Nicolai Kragh Petersen.
Men enkelte medarbejdere - især blandt de administrative - må dog se i øjnene, at de skal flytte ind til Københavns Universitets centrale administration, som blandt andet har til huse i svalegangene over hallen, hvor fusionssekretariatet ligger.
"Regnskabsafdelingen skal for eksempel ligge centralt. Og i den forbindelse skal der flyttes nogle mennesker. Men den største afstand er fra Frederiksberg til København city, så også dér er vi bedre stillet end ude i kommunerne, hvor nogle skal flytte langt," siger Nicolai Kragh Petersen.
Helt gnidningsfri har fusionen dog ikke været:
"Vi er blevet mødt med stor forståelse, og folk er meget positive over for fusionen. Når det er sagt, så er der også store forskelle, og vi støder ofte på forskellige kulturer og kutymer. Når man skal vælge it-systemer for eksempel. Det kan virkelig fremkalde følelser, og når man så indfører det nye system, kan det medføre nogle helt andre arbejdsgange. Så prøver vi at informere om målet med det hele. Og indtil videre har vi da undgået de helt store konflikter," siger Nicolai Kragh Petersen.
"Der er også forskel på et KU og de mindre universiteter, hvor man ikke har fakulteter, men hvor der er direkte adgang fra instituttet til ledelsen. Det giver et ekstra lag, og det skal man lige vænne sig til," siger hans kollega, Jan Andersen, der sidder i fusionssekretariatet og kommer fra det tidligere KVL.
Faglighed
Grunden til universitetsfusionerne er ifølge videnskabsministeren den faglige synergieffekt. Og den skal fusionssekretariatet også være med til at skubbe i gang.
"Det er vigtigt, at det er forskerne selv, der kommer med ideerne. Det er i forskernes brydninger, synergien skal skabes," siger Nicolai Kragh Petersen. Lidt hjælp får forskerne dog:
"Vi har planlagt et 'take off-seminar' den 17. januar. Der er det meningen, at forskere fra de forskellige fakulteter skal møde hinanden og finde sammen om nogle tværfaglige temaer. Men det er kun inspirationskilder til at skyde flere idéer ud," siger Jan Andersen.
Ulla Wewer, som er dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, er med til at arrangere seminaret:
"Vi vil samle forskerne og skabe en intern synliggørelse af universitetets forskningsområder. Møder mellem forskerne og deres forskning vil skabe nye samarbejdsrelationer og lægge kimen til nye temaer."
Det er en udfordring at få forskerne til at arbejde sammen i nye sammenhænge og med nye mennesker, når de rent fysisk bliver i deres nuværende miljøer:
"Vi kunne godt have skabt en fusion, hvor man havde etableret helt nye institutter, for der er nogle oplagte muligheder i kombinationen af det sundhedsvidenskabelige, det naturvidenskabelige og det farmaceutiske område. Men lige nu er det for stor en mundfuld. Universiteterne er stadig påvirket af universitetsreformen med nye ledelser, og forskerne trænger til arbejdsro," siger Ulla Wewer. Hun mener heller ikke, at nye institutter er altafgørende:
"Det er ikke nødvendigt at 'bo' på samme institut for at arbejde sammen. Det er vigtigere at få intellekt og menneskelig kemi til at passe sammen, og det er ikke geografiafhængigt," siger hun.
Den store frygt er, at alle forskerne fortsætter med at arbejde med de samme emner og de samme kolleger:
"Det er netop for at modgå den uhensigtsmæssige udvikling, at vi holder det her take off-seminar. Og det vil blive fulgt op med konkret handling og ressourcer til de tværfakultære grupper, som vi vil danne," siger Wewer.
I fusionssekretariatet er man også opmærksom på faren for, at fusionen ikke giver den helt store effekt:
"1+1+1 skal ikke kun give tre. Det skal give mere end tre. Der er ikke noget nemmere end bare at fortsætte med at lave det, man altid har gjort, og det er vores opgave at modvirke, at det sker. Men vi skal ikke sige, 'det her skal I'. Vi skal fremlægge, hvilke muligheder, der er. Og så skal forskerne selv tage dem op," siger Nicolai Kragh Petersen.
