Læsetid: 4 min.

10 år i kulturlaboratoriet

Det er hverken spille- eller udstillingssted, litteratur- eller kulturhus, men snarere det hele på samme tid. LAB på Vesterbrogade er et dagligt eksperiment
6. august 2005

Skinnerne i loftet og det nedslidte plankegulv i baghuset på Vesterbrogade 107b vidner stadig om den gamle kobberfabrik, der lå her engang. Men maskinerne er for længst skiftet ud med lydudstyr og halv- og helfærdige kunstprojekter, som hænger rundt omkring i rummet. Huset bliver brugt af LAB's 15 hyperaktive medlemmer, der har gjort baghuset til en af Københavns mest betydningsfulde kulturinstitutioner - i den ikke-etablerede forstand.

"Vi er ikke undergrund for at være undergrund. Det handler om, at vi laver noget, vi selv synes er sjovt. At andre så også kan lide, det er fedt," siger Laurits Baad Holdt, en af folkene bag LAB.

Det er lykkedes LAB at etablere både de kendte og mere ukendte elektroniske musikere. Musikere som Jan Jellinek, Captain Comatose og Opiate har stået bag mikserpulten i det mildest talt nedslidte lokale, hvor punkerne holdt til i 70'erne og Master Fatman og company vendte plader i 80'erne. Det litterære miljø kender LAB for at være stedet, hvor poesigruppen Øverste Kirurgiske holder til.

Men poesi og musik dækker dårligt over det, LAB har fingrene i. For at LAB skal kaste sig ud i noget nyt kræver det nemlig bare, at de selv eller andre får en sjov idé.

Land Rover i loftet

Et par af ideerne er repræsenterede i rummet, som stadig mest af alt ligner en fabrikshal. I loftet hænger toppen af en rusten Land Rover. Det er resultatet af et impulskøb afslører Nimbus Schmidt Poulsen. LAB-medlemmerne skiller den ad, de rustne dele bliver vist frem, og samtidig bliver det hele filmet og streamet på nettet. En happening, kalder Katja Dollerup Schmidt det.

To år i træk byggede LAB en tro kopi af Le Mans- og Monaco-racerbanerne midt i rummet, for at køre om kap iført sponsorerede kasketter og trøjer. En anden gang arrangerede LAB vidoeudstillingen Sound of Video.

"To studerende fra Kunsthistorie spurgte, om vi ikke havde lyst til at udstille videokunst. De skaffede indholdet, og vi byggede udstillingsrummene. Der var gipsstøv over det hele, men det blev kæmpestort. Politiken skrev om det, og det væltede ind med mennesker," fortæller Katja Dollerup Schmidt. Oftest bliver LAB's projekter store ved en tilfældighed.

"Det kommer som en overraskelse for os hver gang, at LAB også betyder noget for andre og ikke kun for os selv," siger Katja Dollerup Schmidt.

Papkasser og overfyldte reoler med kabler og lydudstyr afslører, at det er musikken, der er LAB- medlemmernes største interesse. Minimum en gang om måneden arrangerer LAB elektroniske koncerter under navnet Komponent. For det meste spiller kunstnerne gratis eller for et langt mindre honorar, end de er vant til, for store penge er der ikke i LAB. LAB bliver udelukkende finansieret af medlemsgebyrer og gennem det, der ryger i kassen ved koncerter og udstillinger. En gang imellem søger foreningen fonde, men ellers er kodeordet god, gammeldags sparsommelighed. "Så slipper man for at holde Brian Adams-jam tre gange om ugen", siger Laurits Baad Holdt .

Katja Dollerup Schmidt mener, at det netop er fordi det er billigt, at det bliver sjovt.

"Det giver os økonomisk frihed til at gøre alt det, de andre synes er åndssvagt," siger hun.

Overnatter på sofaen

På trods af små honorarer, har det ikke været svært at tiltrække musikerne. "Kunstnerne ved, at stedet her er vigtigt for dem. Derfor kommer de og spiller gratis," tror Katja Dollerup Schmidt.

"Vi skaber et rum for både gamle og nye elektroniske kunstnere. For eksempel lavede vi et projekt, Komponent Next, hvor vi bad folk sende deres demobånd ind, og så fik vi syv nye kunstnere til at spille. Der er meget, der ikke ville være i København, hvis det ikke var for LAB," siger Thomas Jeppesen.

Mange af de musikere, der udsender lydbølger på LAB er nemlig for små til at spille på de store spillesteder.

"Det kræver, at man vil arbejde gratis og har en ekstra plads på sofaen til de udenlandske musikere, når der kun kommer 10 tilskuere til koncerten, siger Thomas Jeppesen.

"Som dengang den sindssyge amerikaner, der havde udgivet 400 forskellige kassettebånd, optrådte herinde," husker Katja Dollerup Schmidt.

I loftet hænger der ni højtalere. AmbiUnix hedder systemet, som er LAB's nyeste opfindelse, det eneste af sin slags i Danmark. "Det er en form for avanceret surround-system, som kan bruges i live-situationer," forklarer Henrik Lundbergh, som bruger det meste af sin ledige tid i baggårdshuset. Lydkunstnere og musikere kan låne systemet for at komponere lyde, de ellers ikke vil kunne lave.

Levende Google

Selv om de fleste i LAB har musikken som fælles interesse, så er medlemmerne vidt forskellige. Men det er netop derfor, projekterne kan blive en realitet, mener Henrik Lundbergh.

"Vi har helt forskellig baggrund, interesser og evner. Vi er en slags levende Google. Det eneste, man ikke kan spørge os om, er, hvad Lab er for noget," siger han.

"Vi har alle kompetencer, som for eksempel fotografer, teknikere, musikere og grafikere i vores gruppe. Når vi slår alle kræfterne sammen, kan vi lave et helt projekt, næsten uanset, hvad det er. Og vi har det sjovt imens, ellers gad vi ikke sidde 40 timer på jobbet og 20 her," supplerer Katja Dollerup Schmidt.

Det er svært at sætte LAB på formel. Men så længe det er sjovt, bliver de ved.

"Hvis folk stadig synes det er skægt at lave elektronisk musik om nogle år, så gør vi det. Ellers ikke. Vi går ikke og planlægger," siger Thomas, om livet i kulturhuset, som egentlig ikke er et rigtigt kulturhus. Hvad det så er, har LAB'erne svært ved at forklare.

"Vi har brugt en weekend i sommerhus - men fandt aldrig ud af, hvad vi egentlig er," siger Nimbus Schmidt Poulsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her