Læsetid: 3 min.

10 år efter mordet på Rabin frygter Israel et lignende attentat

Man har intet lært, siger forskere i forbindelse med 10-året for attentatet på den israelske ministerpræsident Yitzhak Rabin
4. november 2005

TEL AVIV – Den tidligere chef for Israels sikkerhedstjeneste Shabak, Carmi Gillon, beklager, at de bevæbnede vagter ikke skød Yigal Amir på stedet, efter at denne dræbte den israelske ministerpræsident Yitzhak Rabin for 10 år siden: »De skulle have skudt ham ned som en hund,« sagde han for nylig til dagbladet Haaretz.
Gillon, der senere blev israelsk ambassadør i København og nu er borgmester i byen Mevasseret Zion uden for Jerusalem, er dermed kommet med et kontroversielt indlæg i debatten om attentatet, der den 4. november for 10 år siden rystede Israel og aldrig siden er blevet til noget afsluttet kapitel.
»Han smiler, fordi han ved, han har vundet,« siger Carmi Gillon med hentydning til smilet, Yigal Amir har på, hver gang han i en eller anden retslig sammenhæng kommer ud fra den livsvarige isolationsfængsling, han afsoner for det politiske mord.

Kultfigur
Mens Gillon betegner det som en sikkerhedsmæssig fadæse, at Yigal Amir forblev i live efter at have skudt Rabin efter en fredsdemonstration i Tel Aviv, er andre iagttagere enige i, at han siden da har haft stor betydning for udviklingen.
»Han er blevet en kultfigur,« siger Yariv Oppenheimer, som er talsmand for organisationen Fred Nu, der var medarrangør af fredsdemonstrationen i 1995.
På det tidspunkt var Oslo-processen – fredsdialogen mellem israelere og palæstinensere – på sit højeste, og Oppenheimer er ikke i tvivl om, at denne begivenhed mere end noget andet var med til at vende udviklingen.
»Oslo-processen hvilede helt fra begyndelsen på et forkert grundlag, så den var nok brudt sammen under alle omstændigheder,« siger han til Information.
»Men med attentatet lige efter en fredsdemonstration kom sammenbruddet til at stå som en følgevirkning af en traumatisk begivenhed og som noget, der kom indefra – fra elementer i den israelske befolkning.«
I går offentliggjorde Israel Democracy Institute (IDI) en undersøgelse, der viser, at 77 procent af den israelske befolkning betragter drabet på Rabin som den betydeligste begivenhed i landets historie siden statens oprettelse i 1948.
»Det førte til det endegyldige brud mellem den yderste højrefløj og resten af befolkningen,« tilføjer Yariv Oppenheimer.
»Intet har siden været det samme, og det hænger også sammen med, at personen Yigal Amir med jævne mellemrum er vendt tilbage til avisoverskrifterne.«

Det kan ske igen
Senest er der fremkommet nye oplysninger om et tredje hul i den attentatmyrdede ministerpræsidents tøj. Det har hidtil ligget fast, at to af Yigal Amirs skud ramte Rabin, og nu fremfører højrefløjsaktivister, at det tredje skud, som skal være blevet affyret på klos hold og have været det dræbende, må være kommet fra en af sikkerhedsvagternes våben, hvorved Amir ikke kan få den direkte skyld for selve drabet.
»Argumenter som disse har omgærdet sagen lige fra begyndelsen,« siger Oppenheimer. »Der er fortsat gåder omkring attentatet, som har holdt myten om Yigal Amir som den renhjertede aktivist i live. «
Som et godt eksempel nævner han Larissa Trimbobler, en ortodoks kvinde, der lod sig skille for at gifte sig med Amir. Vielsen foregik telefonisk uden myndighedernes tilladelse, og nu fører parret en kampagne for at få et barn sammen. Oppenheimer ser det som en bevidst indsats for at retfærdiggøre drabet.
Over for dette viser undersøgelsen fra IDI en række konsekvenser af udviklingen.
»Israel har intet lært,« siger dr. Rafael Ventura, som er en af forskerne bag undersøgelsen. »Hele 84 procent af befolkningen tror, at det kan ske igen, og 34 procent mener, det vil ske igen, hvilket jo må skyldes, at ingen regering i de sidste 10 år har taget skridt til at styrke den demokratiske opfattelse.«
Han tilføjer, at over en tredjedel af befolkningen ikke mener, der skrides tilstrækkeligt ind mod politisk vold, og at så meget som 42 procent anser det for sandsynligt, at udviklingen vil føre til borgerkrig: »Respekten for demokratiet har fået et alvorligt knæk, og kulten omkring Yigal Amir bidrager fortsat til at nære denne mistillid,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her