Læsetid: 2 min.

100 procent intetsigende

Morgenhyrderne på Radio 100 FM er sjove uden at være hylende morsomme. Og man skal igennem store mængder af ulidelige reklamer og endnu mere ulidelige popsange, før de sparsomme grin kommer
Morgenhyrderne på Radio 100 FM er sjove uden at være hylende morsomme. Og man skal igennem store mængder af ulidelige reklamer og endnu mere ulidelige popsange, før de sparsomme grin kommer
18. juni 2007

De er sådan nogenlunde sjove i Morgenhyrderne. Eller rettere. De er ret sjove, men der går lang tid imellem, at de er det. Er ventetiden så umagen værd? Ikke helt. For dels skal man igennem en masse ligegyldig sniksnak fra de tre værter, Simon Jul, Lasse Rimmer og Signe Muusmann, dels er der ret mange ret ulidelige reklamer. Radioreklamer er faktisk mere irriterende end dem på tv. Der er altid en råben og en skrigen - gerne i dialog. "Har du hørt det?" råber den ene. "Nej, hvad?" Og så noget med et eller andet tilbud. Så skal der virkelig være noget at hente mellem reklamerne, før man bliver hængende. Musikken på Radio 100 FM har i øvrigt samme afskrækkende effekt som reklamerne, og er vel egentlig stationens største problem. 100 procent god musik, er deres slogan, og hvis man definerer god musik som intetsigende pop, så er det rigtig nok. For der er ikke en eneste overraskelse. Ikke en eneste skævert.

Man kørte for nylig en reklamekampagne, hvor de tre værter var fotograferet i tyrolertøj: "0 procent tyske schalgere," stod der. På en anden plakat var de klædt i fløjl og teksten var "0 procent avantgarde jazz," og det er var også en med "o procent dødsmetal."Men hvor kunne det dog være forfriskende med lidt avantgardejazz, dødsmetal eller sågar en tysk schlager. Eller i det mindste bare lidt hård, funky eller jazzet popmusik. Faktisk er det ret imponerende, at man kan spille så meget musik uden at ramme blot et enkelt nummer, der bare har et eller andet at byde på.

Nye værter

Da Morgenhyrderne startede som Radio 100 FM's flagskib, havde Lasse Rimmer selskab af Andrea Elisabeth Rudolph og Lars Hjortshøj. Især sidstnævnte er savnet i dag. Det er ikke, fordi Simon Jul og Signe Muusmann er dårlige værter - de er faktisk ret gode begge to. Men de gamle havde en skide god rolle- og arbejdsfordeling. Rimmer var den hurtigtsnakkende og perspektiverende, og Hjortshøj var helt tilbagelænet, nærmest opbremsende med sine altid morsomme, småsjofle og ofte mandschauvinistiske kommentarer, som Rudolph så kunne reagere på. Det var derfor man gad høre programmet - fordi man vidste, at der kom et afkast efter reklamerne og de 100 procent kedelige musiknumre. I dag er værterne mere ens. Rimmer er stadig kvik og hurtigtsnakkende, men det er Simon Jul i grunden også. Han er mere lummer end Rimmer - for ikke at sige pervers, og det kan være meget sjovt, men der er ikke det samme givtige modsætningsforhold som tidligere.

Overraskende indfald mestrer Simon Jul dog. Han tænker jobbet som radiovært bredere, og kan godt finde på at løbe rundt i lokalet eller lave et helt skævt oplæg til en sang. Til en helt og aldeles ligegyldig popsang, men alligevel.

I fredags sluttede de af med en - sådan lød det i hvert fald - improviseret weekend-sang:

"Jeg skal gi' den gas og bruge min weekend til sjov og spas," sang Signe Nuusmann.

"Jeg skal til Ikast," svarede Simon Jul, som dog efter sangen pligtskyldigt måtte sige, at han skam glædede sig til Open Air i Ikast. Det var ret sjovt og tilmed anderledes. Men det var en lidt lang morgen, før den sang kom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her