Læsetid: 4 min.

1.012 raketter på én sommer

Krigstraumet stikker dybt i Nordisrael, hvor man ikke har tillid til nogen fredsproces
En israelsk indbygger i byen Kiryat Shmona ser chokeret på de skader, hans hus fik, efter at være blevet ramt af en af de 1.012 raketter, 
Hizbollah affyrede ind over byen sidste sommer i juli og august i 
de 34 dages krig med Israel.

En israelsk indbygger i byen Kiryat Shmona ser chokeret på de skader, hans hus fik, efter at være blevet ramt af en af de 1.012 raketter,
Hizbollah affyrede ind over byen sidste sommer i juli og august i
de 34 dages krig med Israel.

Oded Balilty

14. juli 2007

KIRYAT SHMONA - Drømmen om fred i Mellemøsten har ikke nemme betingelser i Kiryat Shmona, som ligger i den øverste spids af Nordgalilæa. Lige bag bjergryggen, som rejser sig vest for den israelske by Kiryat Shmona, ligger Libanon, og herfra sendte Hizbollah under de 34 dages krig, som begyndte for et år siden, intet mindre end 1.012 raketter ned over byen.

"Kun Bibi kan knalde dem!," råber en ophidset borger med reference til Benyamin 'Bibi' Netanyahu, der som Likud-formand også står som den egentlige leder af den israelske højreopposition.

Dem, Bibi skal knalde, er naturligvis Hizbollah, de libanesiske naboer og i en lidt bredere forstand den arabiske verden. Det er først på aftenen, og borgeren råber sin kommentar mod en lille fredsdemonstration, der har taget opstilling på byens hovedgade. Den er iværksat af bevægelsen Fred Nu, og anledningen er et-året for krigen og en opfordring til den israelske regering om at tage de syriske fredsfølere alvorligt.

Demonstrationen består af et par busfulde fredsaktivister fra Tel Aviv og et lille antal fra de omkringliggende kibbutzer.

Byen selv deltager kun ved tilråb.

"Hvorfor skulle jeg demonstrere? For hvad," spørger Yossi Komemi, der bor i Kiryat Shmona.

Bibi til magten!

"Vore politikere svigter os gang på gang, og det vil de gøre igen, hvis de begynder at forhandle fred med araberne. Jeg er ikke naiv. Jeg lever i virkeligheden, og jeg siger dig, at selv efter 40 år i graven kan man ikke stole på en araber!"

Yossi Komemi vil ikke ud med, hvem han ville stemme på i tilfælde af valg.

"Alle politikerne er korrupte," siger han blot, men uden at han behøver nævne navne, hører man tydeligt en afgrundsdyb skuffelse over ministerpræsident Ehud Olmert og hans Kadima-ledede regering. Det afspejler en markant højredrejning i en by, som i forvejen har befundet sig flere skridt til højre for den politiske midte.

"Det er et resultat af krigen," siger en mand ved navn Menachem.

"Vi har levet med raketterne i årevis og så sidste års krig som et klimaks på en forfejlet politik. Krigen var en fiasko, og nu prøver de at bilde os ind, at vi kan forhandle os til fred? Olmert har ansvaret for det her. Han fik fyret forsvarschefen fra sidste sommer, han har fået Ehud Barak som forsvarsminister, og nu opfører han sig, som om krigen aldrig har været her. Se på Barak, han var i udlandet for at tjene sine millioner under krigen, og det var os, der sad i raketregnen. Og nu behandler de os bare som en brik i deres politiske spil. Lad os få Bibi til magten!"

Traumerne

På overfladen ser Kiryat Shmona ud til at være kommet tilbage til sig selv. Der er ingen synlige ar. Skaderne efter de mange raketter er udbedret. Der er mennesker på fortovene, og der er godt besøgt i den lokale afdeling af Burger Ranch, en israelsk restaurantkæde.

"Alt er normalt igen. Vi fungerer, som vi altid har fungeret," lyder det friskfyragtigt fra Doron Shnapper, kommunens talsmand. Men selv han formår ikke at dække over de dybe traumer, som ligger lige under facaden. En kendt israelsk børnepsykolog har aftenen forinden sagt på tv, at 40 procent af børnene i Kiryat Shmona har "mærkbare psykiske men efter krigen", mens 15 procent i det forløbne år har været i konstant behandling.

"Mine børn går ikke til psykolog, men de har tit dårlige drømme om natten," siger Vered, som er mor til tre.

"Hver dag kan vi se op mod højderyggen, hvor raketterne kom fra. Vi ved, at Libanon ligger lige ovre på den anden side, men vi kan ikke se dem herfra. Hver gang vi hører en helikopter, ser vi op, for vi ved ikke, om det er ved at starte igen. Hvis jeg kunne, ville jeg forlade Kiryat Shmona i dag."

Krigen kommer igen

Mange har allerede forladt byen, og det gælder ikke mindst arbejdspladserne. Flere virksomheder er lukket, og den hi-tech industripark, som man i nogle år har forventet sig meget af, står i stampe. Den ene af de to virksomheder, som har etableret sig i byen, truer med at rejse igen.

Den anden bliver kun, fordi den udvikler kommunikationssystemer til den israelske hær, der samtidig betinger sig, at produktionen finder sted i Kiryat Shmona.

"Krigen var rigtig hård ved os, og på visse områder er vi aldrig rigtig kommet på omgangshøjde," indrømmer Shnapper, da vi har snakket lidt.

"Olmert var her forleden, og han snakkede om en hel masse hjælp. Blandt andet lovede han os hjælp til at skaffe nogle af de mistede arbejdspladser tilbage."

Ministerpræsidentens løfte klinger hult ude i byen. Mange er sikre på, at udviklingen igen vil blive overhalet af en krig. Et af dagens samtaleemner er en general, der til israelsk presse har udtalt, at hæren er ude af stand til at forhindre en ny bortførelse af soldater langs grænsehegnet, således som det skete ved krigens start for et år siden.

"Det er da et tegn på, at hæren varsler en ny krig," lyder det fra en mand, der bestemt ikke har lyst til at deltage i fredsdemonstrationen.

"Vi ved ikke, hvad der foregår, men jeg tror, det er rigtigt, at Hizbollah har fået alle sine våben igen. Jeg har hørt, at de har gravet endnu dybere bunkere, og at nogle af dem er på størrelse med fodboldbaner, dybt nede under jorden. Der er nogle, som siger, at krigen kommer til august. Det er jeg ikke så sikker på, men jeg ved, at den kommer," understreger manden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu