Læsetid: 4 min.

12-12-2002

15. oktober 2002

Den amerikanske regering var helt ude i front søndag og mandag med præsident George W. Bushs bitre fordømmelse af den gruopvækkende og skræmmende slagtning af de uskyldige på Bali dagen før. Tæt ved 200 døde og mere end 300 kvæstede. Det værste terrorangreb mod civile siden 11. september 2001. At Bush-regeringen føler sig så direkte berørt har sin forklaring. Nuvel, der er ’kun’ blevet optalt to amerikanske døde i feriebyen Kutas lighuse; resten er australske, engelske og andre europæiske turister. Ved første øjekast synes bilbombeattentatet således at have til hensigt at bringe terroristernes krig til Australien og Europa og skræmme turister til at holde sig væk fra muslimske lande, skønt Bali rent faktisk er overvejende hinduistisk befolket. Herfor findes der fortilfælde i Egypten, hvor fundamentalistiske terrorister indtil for nogle få år siden gennemførte terrorangreb mod europæiske turister. I dette tilfælde er der imidlertid god grund til at antage, at terroristernes egentlige mål var USA og dets militære og økonomiske tilstedeværelse i Sydøstasien, hvor al-Qaeda og andre radikale muslimske grupper har vundet fodfæste i de seneste år.

Denne teori underbygges af flere indicier. For det første er det opsigtsvækkende, at barer nær Sari-klubben, hvor de fleste mennesker blev brændt ihjel, jævnligt frekventeres af besøgende amerikanske antiterrorstyrker fra Filippinerne. En indonesisk regeringsembedsmand fortalte i går udsendte reportere fra dagbladet Boston Globe, at indonesiske soldater ofte har været i beredskab i Kuta, når amerikanske krigsskibe lå for anker. Men i den forløbne weekend skal ingen amerikanske soldater have været på orlov i den mondæne turistby. For det andet tegner de sidste par ugers terrorattentater på Filippinerne, i Kuwait og Yemen et tydeligt mønster af en koordineret kampagne mod USA, som ovenikøbet er blevet bakket op af båndede udtalelser tilskrevet Osama bin Laden og hans højrehånd Dr. Ayman al Zawahri. Så sent som i går priste al-Qaeda-chefen på en webside to kuwaitiske fætres drab på to amerikanske soldater den 8. oktober samt et bombeattentat 6. oktober mod en fransk olietanker ud for Yemens kyst. »Vores prioritet i den hellige krig er de vantro, amerikanerne og jøderne,« skal Osama bin Laden have skrevet.
Det kan næppe heller være et tilfælde, at satellit-tv-stationen al-Jazeera modtog et bånd med Osama bin Ladens stemme samme dag, som den franske tanker blev torpederet, hvori han bebuder, at al-Qaeda har til hensigt at skade USA’s økonomiske interesser. Tre dage senere truede Dr. Zawahri i et andet bånd »USA’s allierede Tyskland og Frankrig med flere doser«. Sidstnævnte budskab blev dels tolket som en reference til den franske olietanker og dels selvmordsangrebet på en synagoge i Tunesien sidste forår, hvor 14 tyske turister mistede livet. Det er endvidere værd at hæfte sig ved, at lørdagens attentat skete på to-årsdagen for angrebet på det amerikanske krigsskib USS Cole i Aden, Yemen, hvor 17 amerikanske matroser omkom. Ikke blot det: Attentatet på USS Cole blev ifølge amerikanske efterretningskilder delvist planlagt af Riduan Issamudin (Hambali), som skal være operativ chef for den østasiatiske radikale muslimske gruppe Jemaah Islamiyah, der har hovedkvarter i Indonesien.

PÅ baggrund af ovennævnte attentater, udtalelserne fra de to al-Qaeda ledere og Jemaah Islamiyahs involvering konkluderer FBI og CIA, at en ny bølge terrorattentater rettet mod USA og dets sikkerhedsinteresser er blevet iværksat af al-Qaeda med bistand fra mere eller mindre fast forbundne muslimske freelancegrupper. Man går ud fra, at al-Qaedas egen infrastruktur bestående af terrorceller fordelt på 60 lande er blevet svækket så meget af den amerikanske og internationale offensiv siden 11. september sidste år, at Osama bin Laden – såfremt han er i live – og Dr. Zawahri føler sig nødsaget til at opfordre regionale og lokale terrorgrupper som Jemaah Islamiyah og Abu Sayef i de sydlige Filippinere til at udføre attentater, mens al-Qaeda nøjes med at tage det officielle ansvar for dem. Om denne udvikling i al-Qaedas strategi skal ses som en svaghed er naturligvis et tolkningsspørgsmål. Faktum er jo, at den radikale muslimske terrorismes hæslige ansigt er vendt tilbage et år efter angrebet på Washington og New York. I særdeleshed vækker det stor bekymring i Bush-regeringen, at en mangeårig strategisk allieret som Indonesien, en verdslig stat med en muslimsk befolkning på 180 mio. indbyggere, er blevet et så synligt mål og tilflugtssted for hellige muslimske krigere fra al-Qaeda netværket.
Det er ikke nogen hemmelighed, at USA, Australien og muslimske nabolande i regionen har gjort store bestræbelser for at overbevise Indonesiens præsident Megawati Sukarnoputri om at slå ned mod Jemaah Islamiyah. Men den indonesiske regering er kun modstræbende gået med til at arrestere udlændinge mistænkt for at være involveret i terrorattentater. Indtil videre er førende medlemmer af Jemaah Islamiyah sluppet for tiltale, selv den nu eftersøgte operative chef Hambali, som FBI hævder, at indoneserne har holdt en beskyttende hånd over. Utvivlsomt vil attentatet på Bali styrke kræfter i Megawati-styret, der ønsker at slå til mod muslimske terrorister i øriget. Det vil muligvis føre til yderligere polarisering i Indonesien, hvor yderliggående grupper planlægger at oprette en fundamentalistisk muslimsk stat. Set fra USA ville et sådant facit være en katastrofe.
Sammen med en optrapning i terrorangrebene udgør en mulig væbnet konflikt i Indonesien en betydelig udfordring for Bush-regeringen. Det giver ammunition til røster i den amerikanske debat, der fremfører, at en Irak-krig ville være en unødvendig distraktion fra hovedhvervet: At komme terrorismen til livs.

burch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her