Læsetid: 3 min.

13 med anmærkning

26. august 1999

HAN lignede en stolt skoleelev, da Mogens Lykketoft (S) i går besteg talerstolen ved rådsmødet i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og berettede om en dansk økonomi i verdensklasse. Finansministeren fik mandag de internationale finansmarkeders højeste anerkendelse, da det amerikanske kreditvurderingsinstitut Moody's gav dansk økonomi absolut topkarakter.
Karakteren Aaa, der svarer til et 13-tal, betyder direkte oversat, at Danmarks kreditværdighed er helt i top på grund af "en ekstrem stærk betalingsevne." Stigende overskud på de offentlige finanser og en - ifølge Moody's - sund økonomisk politik får kreditvurderingsinstituttet til at juble.
Uden tøven. Lad os ønske regeringen til lykke med karakteren.
Flot er den. Men lad os samtidig huske regeringen på, at en karakterbog indeholder mere end én karakter. Der er andre discipliner til bedømmelse.
Groft sagt kan Moody's karakter sammenlignes med dansk-stilens ordenskarakter, mens selve indholdet af den økonomiske politik ikke er blevet bedømt. Det må vi selv gøre.
Og her måler vi på langt mere kritiske faktorer end finansmarkedernes simple nøgletal. Anstændighed, medmenneskelighed, livskvalitet, omsorg, sundhed, familievilkår, uddannelseskvalitet - listen er lang.
Står Danmark også til topkarakter i de discipliner?

Mon ikke en 58-årig ledig i Herning ville sige nej. Som Information beskrev tirsdag bliver de ældste ledige i Herning parkeret på fuldstændig udsigtsløse aktiveringsprojekter, hvor de ikke laver andet end at skrive ansøgninger 30 timer om ugen.
Er det hvad et samfund med topkarakter kan tilbyde mennesker efter et langt og hårdt arbejdsliv, der har varet siden deres fjortende år?
Eksemplerne er desværre mange. De seneste års konstante stramninger af arbejdsmarkedspolitikken har ført til en aktiveringspolitik, som dagligt krænker de lediges ære og værdighed.
Men ikke nok med det.
Vi bruger stadig flere milliarder på det. Aktiveringen er så uventet dyr, at arbejdsminister Ove Hygum (S) i næste uge må søge Folketingets finansudvalg om en tillægsbevilling på 1,6 milliarder kroner, så den samlede aktiveringsregning kommer op på 8,9 milliarder kroner.

PÅ sin vis er det en god udvikling. Jo flere penge vi bruger på at uddanne de ledige, jo bedre. Skal vi have aktivering, så lad det være gode varer, der lægges på aktiveringshylderne. Et nej til ekstra-regningen vil uundgåligt øge antallet af discountvarer på hylderne, og dem er der så rigeligt af i forvejen.
Dermed ikke sagt, at regeringens arbejdsmarkedspolitik ikke har virket.
Lønudviklingen tyder på det. Mens opsvinget i 80'erne på af kort tid resulterede i en yderst skadelig løneksplosion, har lønstigningerne været meget mere afdæmpede under dette opsving, selvom ledigheden er kommet længere ned.
Samtidig har det sandsynligvis været rigtigt at bruge aktiveringen over for en stor gruppe af de unge, som gik ledige i begyndelsen af 90'erne. Her var pisken sikkert lige så god som guleroden.
Men tiden har ændret sig.

En tydelig indikation fås ved et kig på statistikken over kontanthjælpsmodtagere. Mens 54 procent af kontanthjælpsmodtagerne var under 30 år i 1994 er tallet i 1998 kun 43 procent - og det fortsætter ned.
Som seniorforsker Steen Bengtsson fra Socialforskningsinstituttet konstaterede i avisen tirsdag, er tiden løbet fra aktiveringen.
Tilsyneladende uden at politikerne har opdaget det.
Men mon ikke øjnene er ved at åbne sig. Kommentarerne i dagens avis fra økonomiminister Marianne Jelved (R) tyder på det.
Efter talrige beskrivelser af den håbløse aktivering i aviserne og breve fra utilfredse aktiverede direkte til ministeren, erkender Jelved, at aktiveringen bør gøres bedre.
Til gengæld har økonomiministeren ingen lyst til at øge indsatsen, når det gælder den form for beskæftigelsespolitik vi finder i Hjemmeserviceordningen. Regeringen finder ordningen for dyr og vil derfor fjerne tilskuddet til vinduespudsning og havearbejde. Tilskuddet til rengøringsarbejdet går fri.
Hjemmeserviceordningen blev i sin tid opfundet med henblik på tre ting:
*Mere arbejde til kortuddannede ledige.
*Mindre sort arbejde.
*Mere tid til familierne.
Alle målsætningerne er blevet opfyldt og ordningen er blevet en succes. Men desværre for regeringens kassemestre en dyr succes. I år forventes ordningen således at koste statskassen 600 millioner kroner, hvilket betyder, at der skal bruges en ekstrabevilling på 160 millioner kroner, hvis ordningen skal fortsætte.
Hov! Stop lige en gang. Se på tallene. Vi skal bruge 1,6 milliarder kroner mere på aktivering, mens ekstraregningen på hjemmeservice er 160 millioner kroner.
Mens regeringen ikke vil bruge 160 millioner kroner på en hjemmeserviceordning, der med garanti skaber job, bliver der brugt 10 gange så meget på en ordning, hvor effekten måske ikke længere er særlig god. Samtidig kommer det meste af hjemmeservicetilskuddet tilbage i moms og skat, mens staten ikke ser aktiveringskronerne igen.
Er det en præstation til topkarakter? ør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu