Læsetid: 3 min.

1956-opstanden splitter stadig ungarerne

Atmosfæren er fortsat anspændt i den ungarske hovedstad - et døgn efter at højreradikale hooligans gadeoptøjer skæmmede festligholdel-sen af 50-året for folkerejsningen imod det kommunistiske diktatur
25. oktober 2006

Ungarns vedvarende politiske krise kogte mandag over på 50-årsdagen for opstanden imod det Sovjet-tro regime, da politiet affyrede gummikugler for at sprede regeringsfjendtlige demonstranter.

I går morges slog ungarsk politi til imod en sidste gruppe af demonstranter, der holdt ud i Budapest. I en sky af tåregas og med støtte fra vandkanoner brød politiet demonstranternes barrikader på Elizabethbroen.

Aktionen var den foreløbige kulmination på de højreradikale demonstrationer i forbindelse med mindehøjtidelighederne for ungarernes fejlslagne folkerejsning imod kommunistdiktaturet i oktober 1956.

Under nattens optøjer havde demonstranter kastet sten og molotovcocktails og væltet biler. Demonstranterne tog også en gammel sovjetisk kampvogn i besiddelse i scener, der vakte mindelser om 1956, og kørte den 100 meter, før politi generobrede køretøjet. Et forsøg på at nedrive et mindesmærke for 'Den Røde Hærs ofre' skulle tilsvarende illudere pendant til den ikoniske nedrivning af en Stalin-statue i 1956.

Optøjerne brød løs efter en måneds daglige protestaktioner mod den socialistiske premierminister, Ferenc Gyurcsany, der for nylig indrømmede at have løjet om sit lands kritiske økonomiske situation op til parlamentsvalget i april, hvor han vandt en komfortabel sejr.

Nogle demonstranter bar faner, der viste sympati for Ungarns berygtede fascister fra mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig, hvor Ungarn var allieret med Nazi- Tyskland. 128 blev såret og 100 arresteret under optøjerne. Urolighederne begyndte mandag formiddag, da flere stats- og regeringschefer sammen med Gyurcsany mindedes 50-års-dagen for 1956-opstanden i parlamentsbygningen tæt på floden Donau i centrum af Budapest.

"På trods af en ofte velbegrundet utilfredshed finder et flertal af ungarerne, at demokratiet er den bedste måde til at give udtryk for folkets vilje og på samme tid formulere et program for et frit Ungarn", sagde den ungarske premierminister, der tilføjede, at Ungarn i oktober 1956 ikke havde andet valg end at gøre oprør.

1956-opstanden blev i starten af november nedkæmpet af styrker fra Sovjetunionen efter blodige kampe. Næsten 3.000 ungarske oprørere og 1.000 sovjetiske soldater blev dræbt. 200.000 ungarere flygtede til Vesten, herunder 1000 til Danmark.

Kommunistisk arv

Mange af dagens demonstranter ser Gyurcsanys socialistiske regeringsparti, MSZP, som arvtager til det gamle kommunistparti, som blev styrtet under omvæltningerne i Østeuropa i 1989. Den ophidsede stemning blev understreget allerede søndag, da flere veteraner fra opstanden ikke ville trykke Gyurcsany i hånden under de indledende højtideligheder.

"Jeg kan ikke respektere en såkaldt socialist, der på vor bekostning er blevet så rig, at han nu kan kalde sig millionær", sagde en ældre mand, der efter eget udsagn deltog i de blodige kampe for 50 år siden.

Egentlig var Ungarns politiske partier blevet enige om at afstå fra at udnytte mindehøjtidelighederne til at fremme egne politiske formål. Men siden Gyurcsanys løgntilståelse blev offentliggjort for fire uger side,n har oppositionsleder Victor Orban og hans Fidesz-parti ikke forsømt nogen lejlighed til at bekæmpe regeringen.

Højre-venstre kløften

1956-opstanden har i årevis splittet det ungarske samfund - et skel, der overlejrer den i forvejen dybe kløft mellem Ungarns højre og venstrefløj. Højrefløjen ser opstanden som en borgerlig og 'fædrelandskærlig' revolution imod det kommunistiske regime, hvis efterfølger, MSZP-regeringen, i dag siges at forråde ånden fra 1956. Venstrefløjen derimod betoner den stærke reformkommunistiske impuls oktoberdagene i 1956 og vender sig imod nationalisters og højreradikales 'misbrug' af begivenheden. F. eks. betragter Paul Lendvai, der dengang som ung journalist flygtede til Vesten og i dag bor i Wien, det som "rent blasfemi" at sammenligne den nuværende situation med den daværende. I Die Tageszeitung citeres han for følgende: "Uden de kommunistiske reformtænkere og intellektuelle, som i 1956 fremskyndede statsapparatets sammenbrud, ville opstanden være slået fejl langt tidligere. Det var en ægte folkelig opstand: Arbejdere, studerende, folk fra alle samfundslag deltog og ydede heroisk modstand, da Sovjet invaderede. Derfor burde mindet om opstanden også forene - ikke splitte."

Striden om den rette udlægning af 1956 indskriver sig i en større strid om historien, der fortsætter med at splitte ungarerne. To faser er endnu ikke ordentligt bearbejdet: Det kommunistiske regimes tid fra før 1989 og det halvautoritære og siden rent fascistiske regime før 1945. Begge fløje knytter an til disse epoker og begge beskylder modparten for at omgås ukritisk med fortiden. En tilnærmelse er ikke i sigte. Hverken mellem Ungarns højre- og venstrefløj eller mellem deres historieudlægninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu