Læsetid: 2 min.

248 varetægtsfængslet efter rydningen af Ungdomshuset

Justitsminister Lene Espersen (K) giver først Folketinget en orientering om rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, når det retlige efterspil er overstået. Det fremgår af svar fra justitsministeren til retsudvalget...
11. juni 2007

Justitsminister Lene Espersen (K) giver først Folketinget en orientering om rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, når det retlige efterspil er overstået. Det fremgår af svar fra justitsministeren til retsudvalget.

Københavns Politi sigtede godt 900 personer efter urolighedernene, hvor 248 personer blev varetægtsfængslet af godt 800 anholdte.

Flere er dømt, der verserer mange straffesager og flere klager over politiet.

Forløbet betegnes generelt som tilfredstillende af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen og Kriminalforsorgen, påpeger Lene Espersen.

De mange anholdte blev placeret parvis i celler med andre arrestanter fra Nørrebro-urolighederne. De var hjælpsomme og støttede hinanden, hedder det. Det store antal anholdte tvang Kriminalforsorgen til at inddrage Sandholm-lejren samt at overføre varetægtsfængslede til statsfængslerne i Jyderup, Horserød, Vridsløselille og Nyborg samt arresthusene i Holbæk og Svendborg.

Kriminalforsorgen vurderer, at den "noget usædvanlige situation" efter Nørrebro-urolighederne er "forløbet meget tilfredsstillende og er blevet tacklet professionelt af de involverede institutioner".

Rigspolitiet roser politiet for at stoppe de massive uroligheder på en "meget dygtig og professionel måde gennem en massiv indsats".

De færreste demonstranter er klar over, at de risikerer op til halvandet års fængsel, hvis de er med til at lave grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. De kan straffes som deltagere i en gruppe, selv om de ikke har kastet sten mod politiet eller begået hærværk. Derfor holdt Københavns Politi tæt kontakt med Ungdomshuset, inden det blev ryddet.

Desuden orienterede betjente på lokale skoler, ligesom SSP's gademedarbejdere på Nørrebro fulgte en beredskabsplan.

Det samme gjorde Københavns Byret, så flere dommere, anklagere og forsvarere blev indkaldt med kort varsel til de mange grundlovsforhør. Ingen har efterlyst, at flere retsafdelinger burde være åbnet, forklarer byretspræsidenten.

Belært af erfaringerne overvejer Domstolsstyrelsen faste procedurer, så mindre lokale retter hurtigt kan tilkalde flere dommere og personale, hvis behovet opstår akut.

Før Ungdomshuset blev ryddet, havde Københavns politi lært af dårlige erfaringer med at skaffe nok beviser ved urolighederne den 16. december 2006. Da blev kun få anholdt, fordi politiet ikke kunne dokumentere deres forseelser.

Derfor blev betjentene instrueret i at beskrive deres iagttagelser så præcist og omhyggeligt som muligt, forklarer Rigsadvokaten. ritzau

indland@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu