KØBENHAVN/BRUXELLES - Ude i lufthavnskøen bliver folk "udmattede af ventetiden".
Inde ved sikkerhedsskranken bliver der beslaglagt på livet løs. 30 tons bliver det til hver måned, alene i Københavns lufthavn. Der er hårshampoo. Vin. En halv liter vand. En flaske whisky fra den toldfrie i Singapore - alt sammen bliver konfiskeret for at opfylde de nye EU-regler, der forbyder, at man tager mere end ganske små mængder væske med i håndbagagen.
Bagefter bliver det hele overgivet til toldvæsenet til destruktion, fortæller underdirektør i Københavns Lufthavn, Mogens Kornbo.
Passagerer og lufthavnsledelsen i København er ikke de eneste, der er ramt af EU's regel fra november. Hver uge beslaglægger og destruerer de tyske lufthavne varer for 15 millioner kroner, deriblandt dyre parfumer og fin spiritus, har sammenslutningen af tyske lufthavne, ADV, regnet sig frem til.
På travle dage bliver der alene i lufthavnen i Frankfurt beslaglagt tre tons om dagen. Særlig hårdt ramt er rejsende fra uden for EU, der har købt toldfri varer, som de så skal aflevere i sikkerhedskontrollen, når de skifter fly i en EU-lufthavn.
Når varerne er beslaglagt, bliver de i Danmark givet videre til Skat "og det hele bliver kørt til destruktion," siger Mogens Kornbo.
I Tyskland har lufthavnene forsøgt at sælge værdierne og bruge dem til velgørende formål. Men det kan ikke lade sig gøre på grund af told- og ansvarsregler. I stedet skal de destrueres som farligt affald, og det er særlig dyrt, klager de tyske lufthavne.
Dyrekøbt sikkerhed
Ude i køerne foran sikkerheds-skranken er passagererne sure. Før påske blev to folketingsmedlemmer, den konservative Helge Adam Møller og socialdemokraternes Per Kaalund, fanget i køen - og de nåede lige akkurat deres fly.
Men de nåede også at sende et klagebrev til lufthavnens ledelse, hvor de klagede over "stressfremkaldende langsommelighed" og over at være blevet "udmattet" af ventetiden, skriver Berlingske Business. De to politikere var "blandt de heldige," der nåede deres fly.
Københavns Lufthavn lovede bedring over for Berlingske og passagererne. Og til juni bliver der åbnet en hel ny sikkerhedsterminal. Det bliver "et nyt centralt check-sted, en investering på lidt over 200 mio. kroner, som er designet efter rækken af nye regler," siger Mogens Kornbo.
Sikkerhedsindustrien tjener på de nye regler, branchens "volumen er øget," siger Peter Trigarsky, senioranalytiker hos Danske Bank. Den vigtigste vækst sker dog på overvågning og elektronisk sikkerhed. Også i Københavns Lufthavn:
"I løbet af de seneste fire år har vi mere end fordoblet security-personalet fra 350 til 750," fortæller Mogens Kornbo. Det betyder, at sikkerhedsfolkene nu udgør 42 procent af de i alt 1.750 ansatte. Ud af de samlede omkostninger går mellem 25 og 28 procent til sikkerhed. Også andre europæiske lufthavne beretter om masser af nye job for sikkerhedsfolk.
Den slags er ikke gratis, fremhæver Mogens Kornbo.
"Efter danske myndighedsregler tager det mellem fire og seks måneder at rekruttere og uddanne personale. Det betyder, at vi har manglet personale," siger Kornbo, der stadig er utilfreds med servicen til passagererne, efter at Københavns Lufthavn og de andre europæiske lufthavne i november fik 20 dage til at indføre de nye regler.
"Vi kan ikke gøre så meget ved selve reglerne. Det er et politisk spørgsmål. Og vi håber, at det vil blive taget op på EU-niveau, og at nogen vil se på, om vi samlet set gør det her på den rigtige måde. Vi er nødt til at efterleve de regler, der bliver os pålagt."
Ralph Beisel, der er forretningsfører for de tyske lufthavne i ADV, har et bøn til Kommissionen:
"EU burde kritisk granske de eksisterende sikkerhedsregler og de planlagte regler om eksempelvis størrelsen på håndbagagen for at se, om de giver mening," siger han.
