Læsetid: 2 min.

35 danske skadestuer i fare for lukning

Næsten alle danskere får længere til skadestuen. Mellem 20 og 35 af landets sygehuse står nemlig til at miste deres akutmodtagelse inden for de kommende år. Særligt de ældre patienter ender med Sorteper pga. den forventede reform af det danske sygehuslandskab, vurderer ledende sundhedsøkonomer
29. maj 2006

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen mener, at der om fire år vil være mellem 25 og 40 akutsygehuse i Danmark. I dag er der 60.

"Der er ingen tvivl om, at der bliver færre sygehuse. Den tendens, vi har set de seneste 20 år, hvor vi lukker sygehuse og akutfunktioner, vil fortsætte. Og den vil sandsynligvis accelerere en smule," siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen til Ritzau.

Står det til den magtfulde formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er der kun 25 akutsygehuse tilbage i Danmark om få år.

Krav om bedre kvalitet på de enkelte sygehuse fortrænger nærhedsprincippet, der hidtil har været et kodeord i den danske sygehusverden.

"Uanset hvor man bor i landet, og om man hyler eller piver, er det den vej, det går. Også vestjyder med en blodprop vil hellere køres direkte til Århus og få et bedre liv bagefter end at blive kørt på det lokale sygehus," siger Bent Hansen, der også er formand for Region Midtjylland.

Supersygehuse

Hans vision for sygehusvæsenet i regionen ligner den tendens, der også tegner sig i resten af landet: Seks centralsygehuse og et nyt supersygehus i Skejby ved Århus skal være den sundhedsmæssige rygrad i det midtjyske. Derimod ventes det, at sygehusene i Ringkøbing, Skive og Brædstrup må fortsætte uden den prestigefyldte akutstatus.

Ligesom i de andre regioner er de endelige planer dog langt fra vedtaget. Først når de nye regionsråd træder til i 2007 vil man begynde at se anslag til forandringer.

Sundhedsøkonom Anni Ankjær-Jensen fra Institut for Sundhedsvæsen (DSI) har lavet flere undersøgelser om emnet. Hun forudser et fald i patienternes brug af sygehusene, når afstanden mellem borger og behandling øges. Især antallet af opfølgende undersøgelser og kontrolbesøg vil falde.

Både Ankjær-Jensen og Kjeld Møller Pedersen mener, at svage grupper som ældre, medicinske patienter bliver taberne i spillet om sygehusreformen.

"Det er helt klart, at det er de ressourcestærke patienter, der vil kunne overkomme de nye afstande. Det vil være de svage patienter, det går ud over," siger sundhedsøkonom Anni Ankjær-Jensen.

Hun mener, at vinderne af den forventede omstrukturering kan blive grupper af kræftpatienter, der måske vil få bedre behandling. Mens Kjeld Møller Pedersen påpeger, at også hjertepatienter og ofre for trafikuheld vil se centraliseringen som en forbedring. Mens mange skadestuer bliver nedlagt, er det planen, at der skal ske en omfordeling af specialerne mellem regionernes sygehuse.

Politkere må stå ved det

Det gælder blandt andet i Region Syddanmark, hvor den fremtidige rollefordeling mellem sygehusene i Sønderborg, Aabenraa og Haderslev bliver et af efterårets varmeste emner. Måske med Sønderborg som vinder.

Formanden for sygehusene i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S) mener, at forandringen af det danske sygehuslandskab kræver, at politikerne tør kalde tingene ved rette navn. Et eksempel er, at flere af de nuværende skadestuer er meget langt fra forventningen til et akutsygehus. Som eksempel peger han på, at Falck aldrig ville køre ofre fra en stor arbejdsulykke i trekantsområdet til sygehuset i Middelfart. De ville i stedet træde på pedalen og køre direkte til Odense.

"Der bliver nok mest røre i yderområderne, hvor folk i forvejen har langt til nærmeste skadestue. Man får langt til sygehuset, hvis man for eksempel bor i Skagen," siger Anni Ankjær-Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her