Læsetid: 3 min.

35.000 miljøjob er for optimistisk

35.000 nye arbejdspladser og et forbedret miljø. Med et forslag om 29 offentlige miljøprojekter lover fagforbundet 3F, at vi kan få begge dele. Men med en samlet pris på 20 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til en fordobling af det offentlige miljøbudget, er der behov for omtanke, før man skrider til politisk handling
15. oktober 2005

"35.000 nye job i bedre miljø". Sådan lød budskabet på forsiden af Information i mandags den 10. oktober. Baggrunden er en ny rapport fra fagforbundet 3F og Det Økologiske Råd, som præsenterer 29 konkrete, offentlige miljøprojekter, der udover at forbedre miljøet skal øge beskæftigelsen med 35.000 nye arbejdspladser.

Men er det forsvarligt at sende politikerne i byen med 3F's indkøbsliste med miljøprojekter? Nej, ikke endnu.

3F-rapporten er et forfriskende indspark til den aktuelle debat om muligheden for at skabe win-win-win-løsninger, hvor vi får miljøforbedringer, nye arbejdspladser og økonomisk vækst - alt sammen på samme tid.

Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en overbliksrapport, hvor man i sagens natur har været nødt til at gå på kompromis med dybden af analysen til fordel for bredden.

De næste trin må være en mere grundig undersøgelse af den reelle jobskabelseseffekt samt et oplæg til prioritering af de mange forslag.

Når man taler om nye arbejdspladser er det vigtigt at skelne mellem bruttojob og nettojob.

Tvivlsom jobeffekt

3F tæller bruttojob - altså de folk, som de 29 miljøforslag kan beskæftige. De 29 forslag vil tilsammen skabe 35.000 bruttojob. Men det betyder ikke, at samfundets samlede beskæftigelse vil stige med et tilsvarende antal arbejdspladser.

Væksttallene for den danske økonomi er de højeste siden 1995. Nationalbanken har netop advaret regeringen om risikoen for mangel på arbejdskraft - en udvikling, der ifølge nationalbankdirektør Jens Thomsen, "kræver den ypperste opmærksomhed".

Hvis politikerne fører de 29 forslag ud i livet, vil det yderligere intensivere konkurrencen om arbejdskraften.

Til en vis grad vil de nye miljøjob altså opstå på bekostning af andre arbejdspladser. Den reelle effekt på beskæftigelsen, antallet af nettojob, vil være væsentlig lavere end de anførte 35.000. Man skal med andre ord være forsigtig med at bruge beregninger af antal bruttojob, som argument for de nye forslag.

De 29 forslag til et grønnere Danmark spænder bredt over en række sektorer som f.eks. landbrug, natur, energi, trafik, vand, jord og affald. Og der er bestemt gode initiativer på listen.

Institut for Miljøvurdering har f.eks. længe været fortaler for, at der skal monteres partikelfiltre på lastbiler.

Men prisen for de 29 forslag vil ifølge 3F være på hele 20 milliarder kroner årligt. Hvis vi gennemfører dem alle sammen, vil det betyde en fordobling af det offentlige miljøbudget.

Det er ikke realistisk.

Så hvad skal stå øverst på politikernes indkøbsliste?

For at afgøre dette bliver vi nødt til at prioritere de 29 forslag. Denne prioritering skal sammenholde de samfundsøkonomiske omkostninger med fordelene ved forslagene. Det betyder samtidigt, at analysen fra 3F og Det Økologiske Råd skal udvides, så politikerne får værdien af miljøfordelene med.

Som det gælder for alle andre samfundsområder, er også miljøpengene begrænsede. Hvis vi ikke prioriterer de 29 forslag, risikerer vi, at vi gennemfører nogle af de mindre gode forslag på bekostning af de strålende tiltag.

Og det vil i sidste ende gå ud over miljøet.

Bred indsats nødvendig

Det fremgår af den seneste miljøtilstandsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, at der stadig er mange udfordringer på miljøområdet. 3F kommer med 29 konkrete forslag til projekter, der kan bidrage til at overkomme nogle af disse udfordringer. Men listen over potentielle projekter er jo endnu længere.

Det er med andre ord en enorm opgave at tilvejebringe den nødvendige viden om fordele og ulemper ved de mange mulige miljøtiltag, sådan at den politiske prioritering kan foregå på det bedst mulige grundlag. Der er derfor behov for en bred indsats.

Konkret arbejder Institut for Miljøvurdering f.eks. på analyser af konsekvenserne af at fremme brugen af biobrændstoffer og af at sætte partikelfiltre på personbiler.

Og til foråret samler Institut for Miljøvurdering en række internationale eksperter og beslutningstagere til konferencen Green Roads to Growth, hvor man kritisk vil vurdere politikker, hvis formål er at skabe et bedre miljø, flere job og økonomisk vækst.

Kasper Wrang og Rasmus Brandt Lassen er henholdsvis økonom og kommunikationschef på Institut for Miljøvurdering

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her