ER DER virkelig ikke nogen, som det er inderligt synd for i 3520 Brixtofte? Nogen som vort lands mange godhjertede medmennesker og medier kan holde med, og det uden skam, bagtanker og risiko for bagslag?
Selveste Peter Brixtofte kunne ellers have været en oplagt kandidat. Den stakkels mand, som har villet det så godt, sendt pensionister sydpå og skolebørn i computerrummet, han som har slidt og slæbt, handlet og spildt (bare en lille smule) og til slut indkasseret takken i form af ondskabsfuld latterliggørelse af sin hobby, vinsmagning.
Jo, Peter Brixtofte kunne været blevet årets feterede offer. Men så begik han sit livs brøler. Han kom tilbage fra landflygtigheden, og han påstod, at der sandelig ikke var fejet noget ind under gulvtæppet. Det går ikke i dette renlige land. Poul Schlüter slap i sin tid heller ikke godt fra det. Borgmesteren er dødt kød, som det poetisk hedder i det store udland om håbløse tilfælde, og stanken fra det politiske lig er i dette øjeblik ved at sive ind i statsministerkontoret på Christiansborg.
Så er der selvfølgelig stakkels Henrik Jerger. Det var da synd for ham, at han kun fik lov til at være borgmester i uge 7. Han viste jo mandighed og handlekraft, udstedte bandbuller og lovede det utrolige kunststykke at rydde op med hænderne bundet på ryggen, godt snøret af byrådets Venstregruppe (som viser sig at have personlige økonomiske interesser i mystiske handler med byggegrunde i området osv.). Jergers fejl er foruden de facto at støtte Brixtofte at insistere på den naragtige følgegruppe, som sørger for, at den uvildige undersøgelse ikke blev alt for opfindsom. At Jerger tilmed mod alle regler får penge for sin særprægede indsats, hjælper desværre ikke på hans kandidatur som offer.
Men hvad med den konservative viceborgmester Peter Edrén? Det er vel hårdt sådan at skulle udtale sig i tide og utide til tv som brav oppositionspolitiker. En hverdagshelt lige indtil pressen fremlægger en håndfuld regninger fra drukture i Baltikum. Nu er der naturligvis intet ulovligt i at nyde alkohol i Riga. Sagen er blot, at Edrén angiveligt er drevet fra bar til bar i samfulde tre dage uden at have »fået de rigtige kontakter«, som han siger. Regningerne har kommunen betalt, ligesom kommunen har hostet op med penge til viceborgmesterens øvrige studierejser, som han har besværet sig med så flittigt, at han må være rigets mest oplyste kommunalpolitiker.
EN OVERGANG så det i går ud til, at borgerne i 3520 Brixtofte var rigtigt stakkels. Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har hidtil afstået fra tvang, fordi sådan noget væmmeligt noget ifølge chefen »kun bruges i ekstraordinære tilfælde« gad vide, hvad den berygtede nordsjællandske kommune så er? Nå, men dette rådvilde råd er overraskende vågnet op og har forlangt, at kommunen deponerer mindst 600 millioner kroner for to sportsanlæg.
Det bliver sgu dyrt for kommunens borgere, når den efterregning skal betales. Det vil sikkert fordrive en masse lejere fra kommunen, mens de nu stavnsbundne husejere vil blive nødt til at belåne ejendommene til over satellitantennen for at fylde hullet i kommunekassen. Det er synd. Men så er det, man kommer i tanke om, at et pænt flertal af borgerne med fryd har stemt Brixtofte ind. Og siddet alle advarsler overhørig. Allerede i 1997 gjorde den radikale vælgerforening højlydt opmærksom på, at de kommunale administrationsudgifter lå 17 procent over en gennemsnitskommunes, ligesom det muntert kritiseredes, at postvæsenet ikke tøvede med at bringe breve frem, hvis postadresse bar det fiktive postdistriktsnavn 3520 Brixtofte.
ENDELIG er der da de menige byrådsmedlemmer både de onde, der nu trues med tvangsbøder, samt de der ikke har stemt for oversmarte salg-og-lej-tilbage-aftaler, og såmænd alle de andre folkevalgte i kommunerne.
Måske kan man have ægte ondt af disse almindelige mennesker, som bedriver politik på fritidsbasis. Har staten ikke glemt at klæde de lokale ildsjæle på? Det er lidt sent, at indenrigsministeren nu sender vejledning ud til byrådet i Brixtoftes kommune.
Der må i det mindste landet over indføres et »kørekort for byrødder«, som et halvt års tid efter valg erhverves på grundlag af et undervisningsmateriale, som kan forstås af alle.
