Vi er i gang med en historisk jobfest. Bare spørg murerne ude på byggepladserne eller telefonrådgiverne i kreditforeningerne, om de har fået nye kolleger i den senere tid. Faktisk kommer så mange flere i sving, at beskæftigelsen alene inden for det seneste år er steget med 41.500 fuldtidspersoner, viser nye tal.
Selv om ingen af velfærdsreformens ændringer - i form af f.eks. højere efterlønsalder eller reduceret adgang til offentlig hjælp - er gennemført, så kommer flere og flere alligevel ud på arbejdsmarkedet. Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE Rådet) har ca. 33.000 forladt tilværelsen som registreret ledig det seneste år, og i samme periode er omkring 8.500 kommet til som nye i arbejdsstyrken. Fremgangen i arbejdsstyrken er ret bemærkelsesværdig, mener økonom i AE Rådet, Frederik I. Pedersen.
"Når man ser på demografien, er de nye generationer, som kommer ind på arbejdsmarkedet, så små, at de ikke kan opveje de store generationer, der forlader det på grund af alder. Arbejdsstyrken burde altså falde og ikke vokse, som det er tilfældet," siger Pedersen og fortsætter:
"Noget af væksten i arbejdsstyrken skyldes, at nogle har bevæget sig fra overførselsindkomster som kontanthjælp og førtidspension til lønnet arbejde. Endvidere er færre gået på efterløn end forventet."
Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var der i foråret omregnet til fuld tid ca. 2,2 millioner lønmodtagere i beskæftigelse. Det er noget nær rekord, hvilket naturligvis glæder økonomerne.
"Der er så meget gang i arbejdsmarkedet, at vi nu får nogle af de svageste grupper i job," konstaterer Frederik I. Pedersen.
I Dansk Industri (DI) glæder cheføkonom Klaus Rasmussen sig også over den kortere ledighedskø. Men han er bekymret for, at der ikke hurtigt nok kommer flere ledige hænder i sving. DI har regnet sig frem til, at Danmark går glip af 100.000 arbejdspladser i løbet af de kommende to år. Regnestykket bygger på, hvor mange flere job danske virksomheder kunne skabe i kølvandet på det internationale opsving, hvis der havde været nok ledig arbejdskraft.
"De danske virksomheder kan ikke følge med efterspørgslen. Derfor er vi nødt til at importere mere. Kunne vi i stedet selv producere disse produkter, ville virksomhederne kunne skabe 100.000 flere arbejdspladser inden udgangen af 2008," forklarer Klaus Rasmussen.
Systemfejl
DI's cheføkonom peger på, at manglen på arbejdskraft delvis kan afhjælpes ved at få flere væk fra kontanthjælp og dagpenge. Men det forudsætter blandt andet, at jobformidlingssystemet fungerer bedre.
På det seneste har manglen på avis- og postbude vist, at Arbejdsformidlingen (AF) og arbejdsløshedskasserne har meget svært ved at få ledige i sving. Onsdag bebuede regeringen seks initiativer for at få rettet systemfejlene. Men Rasmussen fra DI har alligevel ikke den store tiltro til forbedringer.
"Man kan jo håbe på, at der nu sker ændringer af jobformidlingssystemet. Men jeg tror ikke, at der umiddelbart kommer nogen speciel bedring i det dårlige forhold mellem erhvervslivet og AF," siger Rasmussen.
Pedersen fra AE Rådet ser gerne, at man prøver med gulerødder i form af efteruddannelse og omuddannelse at få flere ledige i gang. Men han føler sig heller ikke overbevist om, at arbejdsstyrken bliver udvidet hurtigt nok til at undgå, at økonomien i løbet af et par år koger over.
"I den nuværende situation skal alle ledige have en hjælpende hånd for at komme i beskæftigelse. Hvis ikke systemet kan få flere i gang, så har både systemet og samfundsøkonomien et alvorligt problem," siger Pedersen.
Selvom arbejdsmarkedet har funktionsfejl, så er økonomerne alligevel optimister. Både AE Rådet og Dansk Industri opjusterer deres tidligere prognoser for den økonomiske vækst. DI regner nu med en vækst på 1,9 pct. i år og 2,0 pct. i 2007. DI's tidligere prognoser gik på 2,1 pct. i år og 1,6 pct. næste år.
nLæs mere på
Danmarks Statistik www.dst.dk
Dansk Industri www.di.dk
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd www.aeraadet.dk
