Læsetid: 4 min.

5 kakerlakker til Monster

19. februar 1999

LEVNEDSMIDDELKONTROLLEN i København har atter engang - den syvende og sidste i denne runde - udsendt sin rapport om den hygiejniske standard for byens ca. 1.000 spisesteder. Ikke videre munter læsning for sarte sjæle. Det værst tænkelige griseri med madvarer øverst i fødekæden, hvor den tobenede, københavnske udgave af arten er tænkt at skulle gnave i sig, florerer i ordets bogstavelige forstand i branchen. Bakterier på størrelse med hundehvalpe lader ifølge rapporten til at tumle lystigt videre i mangen et hovedstadens grill-køkken. Utvivlsomt også i lignende etablissementer uden for København. Danskerne er på dette område et sært fatalistisk folkefærd, der på bedste bondemanér finder sig i elendig kvalitet til sig selv - et eller andet sted i bevidstheden rumsterer at man sælger de gode ting til eksport - og støt æder videre af halvfordærvede, usunde junk-madvarer, der langes over den ikke altid lige humske grill- eller pizzeria-disk. Som noget forholdsvis nyt i den danske kultur, men fortsat kun et ynkeligt mindretalsfænomen, er der folk der ikke vil finde sig i skidt livskvalitet i forbindelse med spiseriet, og som derfor, så ofte som muligt, tager ud og rejse - til sydligere nationer, hvor det ikke er forbundet med vadmelsprotestantisk arvesynd at æde ordentligt. Der eksisterer med andre ord et - omend beskedent - befolkningsmæssigt underlag for en bredere og mere konsekvensbærende kritik af disse temmelig vigtige forhold. Ligesom indvandrernes bedste fødevarebutikker - ikke mindst tyrkernes - også har bidraget til højnelse af visse kvalitetsforestillinger, uanset at pastor Krarup sikkert nedkommer med en forloren hare ved tanken.

DER ER næppe tvivl om at holdningen til madkvalitet - som alt andet godt i livet - er socialt bestemt. Sig mig hvad du spiser, og måske er nødt til at spise, så ved jeg det meste om dig, min fine ven. Det fremgår også af Levnedsmiddelkontrollisten over bakteriechok i spiseindustrien at overklassen i det store og hele trygt kan svinge plastickortene lørdag aften i Whisky-bæltets in-steder, hvor man guffer sundt og nærende i sig.
Hvad angår de minusmarkerede spisesteder er der som mere end antydet i rapporterne ikke kun tale om næringsfattig, fedende junk, men om direkte sundhedstrusler, hvis man da er så åndssvag eller fattig eller miljøskadet eller det hele at stifte slimhindenærkontakt med Monster Grill (sic!) i Istedgade eller Al Capones (sic!) Pizzaland på Tomsgårdsvej. Begge og mange andre steder er der meget i vejen, og så meget at det ikke burde være risikoen værd. Så hellere en god sund dansk rød pølse med...ja, med hvad? Det ligger ligesom hele tiden i luften at det med det kulinariske som sagt ikke just hører til i den tyngende del af den nationale bagage.

I SAMME åndedrag spørger man sig jo så, hvortil det egentlig tjener at hænge disse elendige spisesteder offentligt ud i aviserne. Nogen overordnet konsekvens får strategien åbenbart ikke. Restauratørerne, grill- og pizzeriaejerne er i øvrigt blevet stiktossede over Levnedsmiddelkontrollens gabestoksmetoder og er gået til Folketingets ombudsmand med sagen. Gammeltoft-Hansen afventer nu svar fra kommune og ministerium, før han udtaler sig. Forhåbentlig får klagerne ikke ret. Det er jo simpelthen noget svineri at lave og servere mad og madlignende varer i en svinesti og så ligefrem tage penge for det. Det må man selvfølgelig gøre noget alvorligt ved. Mens vi afventer dén majoritetsbårne holdningsændring på madvareområdet, der en skønne dag kan bringe os et hanefjed (i vin) nærmere civilisationen.
Enhver kan sige sig selv at det ikke hjælper alverden med Levnedsmiddelkontrollens nuværende stikprøvekontrolbaserede udhængning. Restauratørerne behøver såmænd ikke tage det så tungt: Folk der køber sig en fritteret forårsrulle med levende fyld i Monster Grill eller sætter tænderne en snavset pizza hos Al Capone på Tomsgårdsvej, slæber næppe Berlingerens referater af Levnedsmiddelkontrollens syv rapporter med sig i byen. Derfor burde man i denne sag følge Københavns Miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF), der mener at resultaterne af gentagne stikprøver bør hænge synligt fremme hos de pågældende spisesteder. Simpelthen. Et sådant system kender man faktisk i USA, hvor restauranter og lignende i visse stater inddeles i kategorier efter hygiejne og faciliteter, således at kunden, gæsten med det samme kan se, hvad man på det felt går ind til. Hvorvidt maden så er god eller dårlig, må andre bedømmere end det offentlige naturligvis tage sig af at kontrollere. Kokkehuer og alt sådan noget.

FOR NU aktivt og oprigtigt at støtte den konstruktive miljøborgmester kunne man forestille sig et karaktersystem a la det amerikanske, men tilpasset dansk psyke og dumme grin. Hvad med at indføre en karakterskala på kakerlakker. Fem af slagsen for det suverænt orgiastiske svineri i pizzaria-køkkenet. Fire kakerlakker for serveringsdamens urensede negle, tre for urinlugt på lokum o.s.v. Og sidst og ikke mindst én hædrende kakerlak for det gode køkken, der i protest mod tåbelige og pedantiske levnedsmiddelkontrolembedsmænd, der ofte heller ikke har forstået nogetsomhelst af det hele, fastholder at madlavning på et vist niveau ikke kan lade sig gøre i sterile miljøer.
For dette er jo den anden side af sagen. For eksempel i en god italiensk restaurant i Siena eller Rom eller en ditto i Dijon eller Nice gør det sgu ikke noget, og gæsterne bliver ikke syge, fordi der render en snavset hankat rundt om benene på kokken, eller samme - kokken - stikker fingrene i tomatsovsen for at mærke om den har fået konsistensen. Der er kunder i butikken, fordi de kender de rette signaler. Fødevare- og spisekvalitet er baseret på en langt bredere kultur, hvor øvelsen med at tælle bakterier o.s.v. ligesom bliver lidt uvedkommende.mtz

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu