Læsetid: 5 min.

56 borgmestre forsvarer brev til Fogh

Ytringsfriheden i Tyrkiet blev endnu engang sat på prøve, da en domstol i går anklagede kurdiske folkevalgte for støtte til terror
27. september 2006

DIYARBAKIR - Der blev ikke sagt en lyd, da 46 kurdiske borgmestre i går mødte op ved retsbygningen i Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet. Kun taktfaste klapsalver modtog de folkevalgte, da de i samlet flok gik ind til en højst usædvanlig retssag for at forsvare deres ytringsfrihed og kurdernes ret til at tale deres sprog og dyrke deres kultur.

Borgmestrene kommer fra byer over hele den østlige del af Tyrkiet og repræsenterer tilsammen to millioner vælgere, der ved sidste lokalvalg stemte på kurdiske lister. Sammen skrev de den 27. december sidste år et brev til Anders Fogh Rasmussen, hvor de opfordrede ham til at skåne den kurdiske satellitkanal Roj-tv, der sender fra København. Den tyrkiske stat har krævet stationen lukket med henvisning til, at der, ifølge tyrkerne, er forbindelse mellem Roj-tv og terror-organisationen PKK.

Borgmestrenes brev blev opfattet som en støtte til PKK, hvilket hernede sidestilles med et medlemskab, og det kræver anklagemyndigheden dem idømt 15 års fængsel for hver.

Ligesom brevskrivningen og ankomsten til retsbygningen skete også forsvaret i dyb enighed. Firat Anli, der er borgmester i Diyarbakir-bydelen Yenisehir, afleverede på vegne af samtlige 56 borgmestre en erklæring til forsvar for deres brev til den danske statsminister.

"Der er ikke noget grundlag for sagen, for det, vi har skrevet, er bare vores følelser. Vi er stemmer for vores samfunds kulturelle og sociale rettigheder. Og vi forholdt os på ingen måde til indholdet af programmerne på Roj-tv," sagde Firat Anli stående ved sin plads på anklagebænken, der var kraftigt udvidet for at gøre plads til de mange tiltalte. 46 var mødt frem, og 10 udeblev på grund af ni tilfælde af sygdom og ét trafik-uheld.

Forsvaret slog flere gange under sagen på, at Roj-tv udfylder en unik public service-funktion i forhold til den kurdiske befolkning i Tyrkiet. For der findes ikke noget alternativ på kurdisk inden for Tyrkiets grænser til de mange kurdere, der ikke forstår tyrkisk, og derfor heller ikke kan følge med i tyrkiske medier. Mange af de mest basale informationer om sundhed og samfund bliver derfor kommunikeret til kurderne via Roj-tv.

"95 procent af vores befolkning forstår ikke tyrkisk. Roj-tv er deres eneste luksus. Jeg har det faktisk også selv lidt svært med tyrkisk," sagde borgmesteren fra Gizre på et rigtignok svært forståeligt tyrkisk.

Voldsom protest

Firat Anlis tale fik dommeren til at spørge, hvordan han kunne skrive under på et brev, der støtter en tv-kanal, som hjælper PKK. Det førte straks til en voldsom protest fra horden af forsvarsadvokater (18 styk), der fra deres trange pladser bag forsvarets bord, højlydt, men under streng jurdisk argumentation, beskyldte dommeren for at være partisk.

På dommerens spørgsmål svarede borgmesteren, at han var imod en lukning af stationen, men at han ikke ville forholde sig til beskyldningerne om Roj-tvs forbindelser til PKK.

Under hele sagen var det dommeren, og ikke anklagemyndigheden, der fremlagde sagen. Han læste anklageskriftet og fremførte beviserne, mens den offentlige anklager tavst lyttede på. I Danmark ville det være en mistænkelig sammenblanding af rollerne, men i Tyrkiet er det kutyme, så det var også dommeren, der stillede spørgsmålene samtidig med, at han tog stilling til de forskellige juridiske indvendinger mod sagens forløb fra forsvarets side.

Centralt i sagen mod borgmestrene stod en påstand om, at Abdullah Hicap, der er højt placeret i PKK, skulle være grundlægger og ejer af Roj-tv. Der blev ikke ført klart bevis for påstanden, men retten accepterede den tilsyneladende som et faktum. Fra forsvarets side blev det derfor igen og igen understreget, at det ligger uden for selv en borgmesters muligheder at bestemme ejerskabet af tv-stationer.

"Hvorfra skulle vi vide, hvem der ejer Roj-tv? Ved du måske, hvem der ejer (den tyrkiske tv-kanal) Show-tv? Vi kan jo ikke rende rundt som politiagenter og undersøge den slags. Skal man også efterforske forfatteren bag en bog, man gerne vil læse," spurgte den ene af sagens ni kvindelige borgmestre.

Tyrkiet har på grund af sin høje spærregrænse ingen kurdiske partier i parlamentet. Ingen af dem formår at komme op over 10 procent af stemmerne. Derfor er millionbyen Diyarbakirs overborgmester Osman Baydemir blevet den højest placerede kurdiske politiker, og ham man spørger om meget andet end det, der vedkommer Diyarbakir. Som kurdernes største politiske figur var hans tale i retten i går imødeset med spænding, og hans tilhængere blev ikke skuffede. I stedet for bare at diskutere anklagerne gik han til angreb på hele den måde, den tyrkiske stat håndterer sit store kurdiske mindretal.

'Vi er en berigelse'

"Vi skrev et brev, og så blev vores liv forandrede," begyndte han.

"Vi skrev 405 ord, og for det kræves vi nu i fængsel i tilsammen 840 år. Det er to år pr. ord. Det må være en advarsel til alle, der vil skrive et brev og særligt, hvis de vil sende det til et udenlandsk statsoverhoved. Vi er nødt til at forholde os til sagens kerne, der er, at en kurdisk station sender hertil fra udlandet," fortsatte Osman Baydemir, før han blev helt shakespearesk:

"Hvis der er en reaktion, må der også være en årsag. 20 millioner kurdere i Tyrkiet må ikke udleve deres kultur. Vi ser serier og musikprogrammer på Roj-tv ligesom vores befolkning, men det betyder ikke, at vi støtter PKK. Roj-tv viser vores mangefarvede kultur, og jeg er kurder, derfor ser jeg Roj-tv. I Tyrkiet skal vi ikke se vores forskelligheder som en trussel, men som en berigelse. Hvis vi begyndte at gøre det, ville der ikke være noget PKK, og ikke noget Roj-tv, der sender fra udlandet. Vi må spørge os selv, hvorfor der et Roj-tv. Det er der fordi, der ikke er noget alternativ."

Selv om Tyrkiet i princippet har tilladt programmer på kurdisk og andre mindretalssprog, er der så mange restriktioner og begrænsninger, at det, der rent faktisk kommer ud af det på tyrkiske lokalstationer, er så mangelfuldt, at det på ingen måde kan hamle op med Roj-tvs 24 timers dækning.

Tre af de tiltalte, der udeblev, havde ikke afleveret nogen gyldig grund. Dommen blev derfor udskudt til den 21. november med henvisning til, at de tre skulle møde op, før sagen kan afsluttes. Om nødvendigt må de hentes med magt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her