Læsetid: 2 min.

800 britiske tropper ud af Irak

Blair siger, at han intet fortryder, og han vil stå til ansvar over for Gud
18. marts 2006

Den britiske forsvarsminister John Reid - en af Tony Blairs næreste allierede - bekendtgjorde tidligere på ugen, at Storbritannien vil trække 800 tropper ud af Irak.

"Det er begyndelsen på enden," sagde han i Underhusets spørgetid mandag. Ifølge John Reid er situationen i Irak forbedret så meget, at man gradvist kan overdrage flere opgaver til irakiske styrker.

"Britiske styrker vil stadig have den overordnede kommando - også over de irakiske styrker. Men de lokale styrker er nu så veltrænede, at vi kan give dem flere opgaver," sagde ministeren.

Tropperne vil næppe vende hjem til Storbritannien, men vil blive overflyttet til Afghanistan, hvor briterne har overkommandoen for de fredsskabende styrker. Forsvarsministeren sagde, at tilbagetrækningen 'sandsynligvis' vil begynde i slutningen af maj måned. Efter den mulige tilbagetrækning vil der stadig være mere end 8.000 britiske tropper i Irak, sagde en talsmand for Forsvarsministeriet til Dagbladet Information.

Situationen for de britiske tropper i Irak har været anspændt siden Iraks udenrigsminister i sidste måned krævede "øjeblikkelig tilbagetrækning af alle britiske tropper fra Basra". Kravet kom efter en videofilm havde vist hvordan britiske soldater pryglede irakiske demonstranter. Kravet blev dengang afvist af Blair.

Ifølge avisen The Independent er forsvarsministerens nye signaler et forsøg på at mindske presset på premierminister Tony Blair, som i stigende grad frygter, at han vil blive husket for krigen i Irak og ikke for reformer af den offentlige sektor.

I en medieoffensiv tidligere på ugen opfordrede Tony Blair direkte den amerikanske regering til at lukke fangelejren i Guantánamo på Cuba. Trods det tætte parløb med USA har Blair-regeringen været stærkt kritisk overfor det retlige grundlag for lejren.

Fortryder intet

Men regeringens strategi brød sammen torsdag, da en synligt irriteret Tony Blair under sin månedlige pressekonference erklærede, at han fortsat opfattede krigen som 'retfærdig'.

"Jeg kan ikke sige, at jeg fortryder noget. Under de nuværende omstændigheder ville jeg have gjort det samme", sagde Blair.

Adpurgt om risikoen for borgerkrig svarede Blair:

"Ja, det er korrekt, at der er små grupper, der gør oprør og angriber civilbefolkningen og som forsøger at destabilisere den demokratiske process. Men det er ikke vores skyld. Det er derimod vores opgave at slå oprøret ned. Vi har pligt til at færdiggøre vores arbejde."

Blairs forsvar af krigen kommer kun en uge efter et interview på fjernsynskanalen ITV, hvor Blair sagde, at hans religiøsitet havde været en væsentlig årsag til hans beslutning om at gå i krig.

"Ultimativt vil vi blive dømt af Gud", sagde Blair under interviewet.

Blair er ligesom Bush kendt for sine stærkt konservativt religiøse synspunkter. Blairs retfærdigørelse af krigen med religiøse argumenter er blevet skarpt kritiseret af forældre til faldne soldater i Irak.

"Som kristen er jeg dybt provokeret over Blairs udtalelser. Det er mennesker, der starter krige - ikke Gud. Jeg er overbevist om at Gud allerede vidste, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak, før krigen gik igang", sagde Obsert Tim Collins til avisen The Daily Mirror.

Collins havde kommandoen for det første regiment, der overskred grænsen til Irak for tre år siden. Ifølge officielle tal har 103 Britiske soldater mistet livet i Irak. Det samlede tabstal for amerikanske tropper er 2.312. Der findes ingen tal for antallet af dræbte irakere, men tallet skønnes at være over 30.000.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her