Læsetid: 4 min.

Over 85o millioner sulter hver dag

I 1996 lovede verdens politiske ledere, at den globale andel af hungerplagede skulle halveres inden 2015 - 10 år efter er kurven ikke knækket endnu
17. oktober 2006

I går burde have været anledning til at fejre en årsdag, thi da var det nøjagtig 10 år siden, at 176 af verdens ledere ved Verdensfødevare-topmødet i 1996 højtideligt forpligtede sig på at halvere det globale antal af underernærede inden 2015.

I stedet var gårsdagen anledning til lige del dyb medfølelse og gensidige beskyldninger, for status er, at over 85o millioner af vore medmennesker sulter stadig dagligt - og det er 18 millioner flere end i 1996.

Og mens temaer som gældseftergivelse, en mere fair handelspolitik over for Afrika og klimaforandringer siden har lagt beslag på politikerne, rockstjerners og vælgeres opmærksomhed, er sultspørgsmålet stort set blevet taget af menuen.

Skønt tiårsjubilæet for 1996-topmødet er passeret ,og tidshorisonten for indfrielse af 2015-målet er mere end halveret, er der ikke planlagt nye topmøder, hvor politiske ledere kan stikke hovederne sammen for at løse problemet en gang for alle.

Angreb på de rige lande

FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, der står i spidsen for de internationale bestræbelser for sultbekæmpelse, udsendte i går i anledningen af tiåret en erklæring, der var et slet skjult angreb på de rige landes svigt i forhold til at leve op til deres forpligtelse, økonomisk som politisk.

Senegaleseren Jacques Diouf, som har ledet FAO siden 1994, sagde bl. a.: "Over 850 millioner mennesker er stadig sultne og fattige i dag. Der må træffes forholds-regler for at forbedre eksistensvilkårene i de fattige landes landbosamfund og modvirke den tilbagegang af investeringer i landbrugssektoren, der nu har varet i to årtier."

Han medgav, at de beslutninger om gældseftergivelse, der sidste år blev truffet på G8-topmødet i Gleneagles, har frigivet flere ressourcer til investering i landbrug. "Men meget forestår endnu, og nye initiativer er stærkt velkomne," sagde han.

"At øge størrelsen af de offentlige investeringer i landbrug er en absolut nødvendighed, der alt afgørende for fremskridt på dette område."

Nødhjælpsorganisationer fordømmer, at verdens politiske ledere ikke har benyttet tiåret til at igangsætte nye samtaler om, hvordan støtten til udvikling af landbrug kan øges.

Den globale støtte falder

ActionAid oplyser, at den globale offentlige støtte til landbrug og udvikling af landdistrikter er faldet fra 6,7 mia. dollar i 1984 til 2,2 mia. dollar i 2002.

"De politiske lederes retorik er ikke blevet fulgt op af handling," siger Juliam Oram, organisationens fødevarepolitik-analytiker.

"I stedet for at fordoble indsatsen for at nå 2015-målene om at halvere sulten har verdens ledere stukket hovedet i busken. Der synes helt enkelt ikke at være nogen politisk vilje til at gøre noget ved sult."

FAO fattes penge

Han understreger, at ansvaret ikke primært påhviler FAO. "Organisationen har betydelig teknisk ekspertise og forstår sultens mekanismer bedre end nogen. Men verdens regeringer giver ikke FAO de nødvendige økonomiske og politiske redskaber."

FAO påpeger, at man har udrettet store præstationer siden organisationens grundlæggelse i 1945, og at den stigning i antallet af underernærede, der er sket siden 1996, dækker over et broget billede. FAO pointerer, at en reducering af antallet af sultende i absolutte tal er meget vanskeligere at gennemføre end 2015-målet om at reducere andelen af sultende. I Asien og Oceanien faldt antallet af sultende mellem 1991 og 2002 således fra 570 millioner til 524 millioner, mens andelen faldt fra 20 til 16 procent. Der blev færre sultende i alle asiatiske lande bortset fra i Nordkorea, hvor antallet til gengæld fordobledes.

Reformer i Kina og Indien

Derimod forblev Afrika syd for Sahara verdens mest sultplagede område. Det absolutte tal steg 22 procent fra 169 millioner sultende i 1991 til 206 millioner i 2002.

Kostas Stamoulis, leder af FAO's division for landbrugsøkonomi, siger i en kommentar: "Det er slet ikke så usandsynligt endda, at vi når at indfri 2015-målene rettidigt (dvs. halvere halvdelen af klodens hungersnødramte inden 2015, red.), men reduktionen vil ske meget ujævnt regionerne imellem. Det skal dog ikke skygge for, at der selv i Afrika syd for Sahara findes flere succeshistorier."

Han pointerer, at når Kina og Indien har gjort så store fremskridt, er det ikke kun, fordi globaliseringen har lokket store folkegrupper fra land til by, men også fordi de to landes regeringer har reformeret deres landbrugssektor.

I 1978 tillod Kina familier at leje jord fra landbrugskollektiverne, samtidig med at den kinesiske stat begyndte at betale højere priser for at aftage landbrugsprodukter. Det medførte, at antallet af undernærede kinesere blev nedbragt fra 387 millioner i 1969-1971 til 150 millioner i dag.

Stamoulis forklarer, at flere afrikanske landes sultproblemer forværres af, at de samtidig slås med problemer som krige og borgerkrige, naturkatastrofer og tørke og sygdomme som hiv/aids og malaria. Han fremhæver dog Ghana som et land, der allerede har nået sit 2015-mål og det helt på egen hånd, fordi den ghanesiske regering har iværksat en fornuftigt politik for systematisk at hjælpe sine bønder til at dyrke mere indtægtsgivende afgrøder.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her