Langsomt bliver der færre ansatte og lokalafdelinger i arbejdsløsheds-kasserne. De ca. 2,3 millioner medlemmer er dog generelt tilfredse med a-kassernes service. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) derimod er fortsat utilfreds med a-kasserne. De ansatte i a-kasserne frygter for politisk kvælertag.
A-kassernes udgifter til administration er, målt i faste priser, faldet med seks procent fra 2000 til 2004. Det viser den årlige benchmarking-analyse fra Arbejdsdirektoratet, som Information er kommet i besiddelse af før offentliggørelsen i dag. Af analysen fremgår det, at 87 procent af medlemmerne er tilfredse eller meget tilfredse med den service, de får. Endvidere er tilfredsheden generelt steget siden 2000.
Professor og arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet siger:
"I kraft af konkurrence fra tværfaglige a-kasser og den årlige benchmark-analyse er a-kasserne nok blevet mere opmærksomme på, hvordan de bruger pengene. Og det er da en god nyhed for medlemmerne."
Langsommelighed
I analysen fra Arbejdsdirektoratet står, at der er stor forskel på "produktiviteten og effektiviteten i de enkelte a-kasser. Her er der således også rum for forbedringer for mange a-kassers vedkommende". Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen sagde for nylig i DR, at "jeg er efter a-kasserne" og slog på, at dagpenge-forvalterne i Danmark langt fra er lige så effektive, som de er i Sverige.
Sammenligningen mellem a-kasser i Danmark og Sverige er ifølge sekretariatschef i A-kassernes Samvirke, Torben Dam Jensen, som at sammenligne æbler og pærer. A-kasserne i Danmark har en langt større portefølje af opgaver og en mere kompleks lovgivning at forvalte end i Sverige. Danske a-kasser er i modsætning til de svenske med Dam Jensens ord "langt mere end blot udbetalingskontorer".
Som et eksempel på det unfair i direkte at sammenligne oplyser Dam Jensen, at beskæftigelsesministerens eget Arbejdsdirektorat målt pr. a-kassemedlem i 2004 var fem gange så dyrt som den svenske søsterorganisation, Inspektionen for Arbejdsløshedsforsikringen.
Torben Dam Jensen erkender dog, at a-kasserne kan og skal gøre mere for at give medlemmerne bedst mulig service for færrest penge. Midlerne er bl.a. fortsat at nedlægge lokalafdelinger og forbedre medlemmernes muligheder for selvbetjening via internettet. Tempoet for rationaliseringer er imidlertid ikke lige højt i alle a-kasser, oplyser Dam Jensen og forklarer: "Nogle af a-kasserne under LO styres decentralt. Dermed kan man ikke sidde på centralt niveau i f.eks. 3F og bestemme ud fra et ønske om rationel drift, at nu skal lokalafdelingen der og der nedlægges. Først skal afdelingsbestyrelsen overbevises om det fornuftige i en nedlæggelse, og den slags tager tid."
For nogle år siden måtte Claus Hjort Frederiksen opgive at oprette en statslig a-kasse. Men alligevel føler a-kasserne sig fortsat lidt som en truet art.
"A-kasserne er bestemt ikke Hjort Frederiksens opfindelse, og blandt andet derfor er de nødt til hele tiden at bevise, at de kan gøre det bedre og billigere. Der er en reel, politisk trussel om, at de nye storkommuner eller staten på længere sigt overtager a-kassernes opgaver," siger Dam Jensen.
Han oplyser, at "Strukturkommissionen var fem millimeter fra at foreslå a-kassernes opgaver lagt ind i de nye jobcentre, som opstår, når kommunernes beskæftigelses-indsats fusioneres med Arbejdsformidlingernes i 2007". I 2010 skal jobcentere evalueres, og her kan der meget vel igen komme et politisk pres for, at man skal have samme dør til jobformidling og dagpenge.
