Læsetid: 4 min.

‘A-kraft alene er ikke løsningen

Forskere i USA har opridset udfordringer ved at vælge atomkraft. A-kraftens varmeste tilhængere i Danmark er enige i, at a-kraft kun kan give et lille bidrag til at begrænse den globale opvarmning
9. juni 2005

Atomkraft er ikke løsningen på den globale opvarmning. Det erkender en af de stærkeste fortalere for atomkraft i Danmark, Bertel Lohmann Andersen fra foreningen Reel Energi Oplysning.
»Vi mener ikke, at atomkraft er løsningen. Vi mener blot, at man skal bruge alle de energikilder, der hjælper på problemet. At lukke Barsebäck og fyre med gas eller kul i stedet, er dårlig klimapolitik,« siger Bertel Lohmann Andersen.
Han henviser til et studie fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) fra 2003 om muligheden for at tredoble brugen af atomkraft frem til år 2050. Forskerne fra MIT mener, det er muligt og ønskeligt.
»Det ville være dumt ikke at bruge alle muligheder. Om 50 år må vi så se, hvad retning tingene går. Hvis den vedvarende energi får det boom, som nogle venter, så går det den vej. Vi må se. Til den tid ved vi måske også, om det er muligt at lagre energi i store mængder fra atomkraftværker eller alternative energikilder, f. eks. som brint,« siger Bertel Lohmann Andersen.
Han mener, man kan fordoble atomkraften i løbet af 20-30 år.
Men klimaforskningen siger, at det globale udslip skal være halveret om 50 år, hvis man vil undgå at destabilisere Jordens klima. De rige landes udslip skal meget længere ned, hvis andre lande skal have plads til vækst, udvikling og bekæmpelse af fattigdom.
Hænger ikke sammen
Det kan atomkraften kun bidrage meget lidt til. Ser man nærmere på rapporten fra MIT, så viser det sig, at projektet vil kræve, at man fra i morgen beslutter at bygge 30-40 nye atomreaktorer om året – en ny hver tiende dag. Alligevel vil denne store investering kun formindske udslippet af drivhusgasser med 10 procent, når man når frem til år 2050.
Så regnestykket hænger ikke sammen.
MIT vurderer, at der er uran nok i verden til tredoblingen, men ved en stærk yderligere udbygning vil prisen på uran stige kraftigt. Og MIT-forskerne kan ikke anbefale, at man løser problemet ved at bygge flere formeringsreaktorer for at udnytte det radioaktive brændsel bedre. MIT nævner fire udfordringer:
• Prisen på atomkraft er for høj i forhold til kul og gas (prisen i forhold til fremtidens vedvarende energikilder har instituttet ikke undersøgt). Atomkraften kan kun tredobles, hvis det lykkes at bringe investeringsomkostningerne kraftigt ned, konkluderer MIT.
• Tiltroen til værkernes sikkerhed skal forbedres. Det gælder både driften, transporterne og risikoen for terrorisme.
• De nuværende forholdsregler mod risikoen for, at atomvåben bliver mere udbredte sammen med den fredelige udnyttelse af atomkraft, er ikke tilstrækkelige. Det gælder især oparbejdningen af brugt brændsel i Europa, Japan og Rusland.
• Der mangler stadig en overbevisende løsning på problemet med langtidsopbevaring af radioaktivt affald.
Bider sig i halen
»Disse udfordringer vil vokse, hvis et betydeligt antal nye atomkraftværker bliver bygget i et stigende antal lande. Imidlertid kan indsatsen for at løse problemerne kun retfærdiggøres, hvis atomkraften gør en betydelig begrænsing af den globale opvarmning mulig. Og det kræver en større udvidelse af atomkraften. Hvis man vil beholde muligheden for atomkraft i fremtiden, kræver det i realiteten, at man planlægger for vækst og for en fremtid, hvor atomenergi både er en konkurrencedygtig og en mere sikker energikilde,« skriver MIT.
Problemet bider altså sig selv i halen. En tredobling er kun berettiget, hvis økonomien og sikkerheden bliver bedre. Men bedre økonomi og sikkerhed kommer kun, hvis man beslutter sig for tredoblingen.
I dag er der 440 atomreaktorer i drift, med en gennemsnitsalder på 21 år. De leverer 16 procent af verdens elektricitet. Det svarer til kun seks procent af den globale produktion af primær energi og 2-3 procent af verdens samlede energiforbrug.
Man taler om atomenergiens comeback, men virkeligheden er, at der lukkes flere værker end der bygges, også selv om Finland bygger nyt og Frankrig, Kina, Japan, Korea og Østeuropa har planer, påpeger de.
Hvis man vil vende udviklingen, skal man bygge mere end 80 nye værker de næste 10 år og mere end 200 de efterfølgende 10. Og det vil stadigvæk kun påvirke en lillebitte del af den globale opvarmning, skriver Greenpeace i World Nuclear Industry Status Report 2004.
Derfor konkluderer Tarjei Haaland i Greenpeace, at de, der tror på atomkraft som en væsentlig del af løsningen på drivhusproblemet, vil få sig en slem overraskelse, når de ser tallene.
Bertel Lohmann Andersen bestrider ikke disse tal. Han mener dog, at man kan bygge større værker (som det nye finske) og udnytte kølevandet til fjernvarme.
Det sidste kræver enten, at man lægger atomkraftværker tæt på de store byer eller bygger meget lange varmerør, som f. eks. fra Asnæs ved Kalundborg til København.
»Man må se i øjnene, at der kun er et begrænset antal mennesker, der er uddannet til at bygge atomkraftværker. I øjeblikket er der kun ét selskab i Europa, der kan levere reaktorer. Det vil tage 10-20 år før et selskab som ASEA kan være med igen,« siger han.
– Er det så ikke urealistisk?
»Nej, alle bække små er nødvendige. REO er ikke imod nogen energikilde.«
– Men hele elsystemet skal vel indrettes anderledes, hvis man har atomkraft, end hvis man satser på vedvarende energi?
»Det lyder sandsynligt. Men jeg tvivler nu på, at tæt befolkede områder kan nøjes med decentrale energikilder, så længe man ikke kan lagre energien i store mængder.«
Greenpeace skrev for nylig i bladet Greenpeace Business, at investeringer i at spare på energien og udnytte den mere effektivt giver syv gange større reduktion af CO2-udslippet end tilsvarende investeringer i atomkraft.
»Jamen det skal man da gøre,« siger Bertel Lohmann Andersen.
»At økonomisere med energien er en af de allerhøjeste prioriteter, det er indlysende. Man skal ikke producere sig ud af det.«
– Men det gør man i atomkraftlandet Sverige, hvor elforbruget pr. indbygger er 2,5 gange større end i Danmark?
»Jeg giver ikke meget for det argument. De har en meget større sværindustri end Danmark – og der er ikke noget galt i at bruge el til opvarmning, hvis man sørger for at isolere og regulere.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her