Læsetid: 3 min.

A working class hero

For briterne var George Best mere end bare en god fodboldspiller. Han var et ikon og en rebel
28. november 2005

London - George Best døde i fredags på The Cromwell Hospital i London - lige så fattig som da han kom til verden i 1946 i Belfast. Historien om Best er historien om den moderne superstars tilbliven. Han var linket mellem den gammeldags fodboldkasket og diamantørenringe. Storbritanien svømmer i disse dage over i George Best nostalgi, og til hans begravelse forventes der en folkemasse på størrelse med fremmødet ved Lady Dianas død.

Man kan spørge sig selv hvorfor nu dette hysteri? Men George Best var for briterne mere end bare en fantastisk fodboldspiller. Han var et ikon og en rebel. Og omstændigheder gjorde at han blev symbol for en samfundsklasse. For George Best var en vaskeægte working class hero. Og, hvor andre stjerner, der havde arbejdet sig ud af den engelske underklasse, var hurtige til at annektere overklassens accent og sociale vaner, forblev George Best folkets mand. På godt og bestemt også på ondt.

George Bests gyldne år faldt sammen med tilblivelsen af rock and roll kulturen. En fuck-finger til det stringente britiske moralkodeks. George Bests oprør var ikke politisk, men det var en direkte provokation mod The British way of life. Han kunne få, hvad han ville have, og han sagde ikke nej tak til noget eller nogen. Best var en ægte hedonistisk og anarkisk rock and roller. Han var folkelig og folkekær. Han levede sit liv på fodboldbanen og på pubber og barer. Han kunne ikke sige nej. Og alkoholen og folkets fetering kom til at præge hans liv og forårsage hans død.

Best sluttede sin rigtige karriere allerede som 27 årig. Fuldstændig udbrændt, som en anden Jim Morrison, forlod han Manchester United i 1973. Han havde da været omdrejningspunktet i United siden 1964. Han var blevet flere gange engelsk mester, europacupvinder og årets fodboldspiller i Europa.

Tunnel på Cruyff

George Best var en af verdens største fodbold-talenter igennem tiden. Men som med rockens store legender vil vi aldrig finde ud af, hvor god han var. For han brændte ud og var siden hen bare en evigt stiv skygge af sig selv. I modsætning til andre store britiske sportsstjerner blev han ikke adlet. Da han i 1984 fik en to måneders fængselsdom for spiritus kørsel og klammeri med politiet, sagde han tørt: "There goes that knighthood".

I 1976 gjorde Best comeback på det nordirske landshold mod mægtige Holland med den sublime Johan Cruyff. På vej mod stadion spørger en journalist Best: Hvor god er Cruyff? "Han er enestående," svarede Best. Ligeså god som dig?, spurgte journalisten. "Tager du pis på mig?" sagde Best. "Jeg lover dig, at inden der er gået fem minutter af kampen, har jeg lavet en tunnel på Cruyff." Første gang i kampen Best får bolden, stopper han sit løb mod mål, vender om og søger på tværs af banen for at finde Johan Cruyff. Han afdribler hollænderen og sender bolden gennem benene på ham. Derefter strejker han en knyttet næve i vejret som et sejrs tegn. Kun tre journalister på stadion forstod, hvad det hele handlede om.

Sådan var Georgie-boy. En levemand, en provokatør og en damernes mand. Han misbrugte alt og alle og allermest sig selv. Men de fleste tilgav ham. For nylig blev han spurgt, hvordan han gerne ville huskes. Han svarede ydmygt: "I hope they remember some of the football". Tårerne har flydt på Englands pubber i weekenden, og de vil flyde igen under begravelsen. Flyde for symbolet Best, der kom, så, sejrede og derefter drak sig ihjel!

De kaldte ham den femte Beatle. Men Neil Youngs sang til punkeren Johnny Rotten passer også på George Best. "It's better to burn out than to fade away".

Manden er væk, men hans minde vil leve videre i Storbritanien i mange år endnu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu