Læsetid: 3 min.

Det åbne samfund 2.0

7. juni 2002

LIVETS voksende afhængighed af teknologien – fra den daglige udveksling af information på nettet til manipulationer af genetiske koder i kroppen – er det efterhånden svært at styre eller frigøre sig fra. De fleste moderne mennesker i det rige Vesten og i voksende grad i Syd og Øst synes at acceptere denne udvikling som et grundvilkår.
Kun sjældent stiller folk spørgsmål ved, at magtfulde transnationale selskaber skridt for skridt erobrer kontrol over de vitale koder, som præger hverdagen. Selv om enkelte kritiske røster lejlighedsvis forsøger at råbe offentligheden op eller bedriver individuel ’hacker-etik’ i fritiden, så accepteres Udviklingen af det store tavse flertal. Som noget uden for diskussion.

IKKE SÅ få politikere og regeringer nøjes bare med at administrere den udvikling, der er dem givet – så godt som deres udvalgte eksperter formår. Det har skabt en tilstand af uendelig lethed i synet på ny teknologi. Som noget ubetvingeligt.
Letheden har det Seattle-baserede Microsoft-imperium og Bill Gates nydt godt af. Gates og hans kompagnoner er i rekordfart rykket op i klassen som verdens rigeste mænd, fordi – den i lang tid teknisk underlegne og tungere – Microsoft software med DOS, Windows og Explorer blev lagt ind i over 85 procent af verdens computere. Det var folks frie valg, vil ideologiske dogmatikere måske sige, men forklaringen er langt mere kompliceret.

NEJ, uden slående fejltrin af den gamle computergigant IBM, uden lukrative patentordninger, uden massive reklamer, uden aggressive markedsmetoder og uden hjælp fra virksomheder og stater, ville Microsoft næppe have etableret sig som den store herremand, superproprietæren, på klodens softwaremarked.
Det er usundt for markedet og dyrt for forbrugerne på længere sigt, hvis Microsoft får lov til at konsolidere monopolet, lave deres egen teknologiske paskontrol til fremtiden og definere alle standarder.
Derfor er det på høje tid, at Microsoft-monopolet udsættes for mere konkurrence. Det kan ske, hvis magthavere i staterne aktivt støtter de selskaber og produkter, som har potentiale til at udfordre monopolet. Ikke ved at give direkte statsstøtte til nye Regnecentraler eller forcromede Amanda-projekter, som risikerer at ende som tunge teknologiske elefanter. Åbnes konkurrencen for nye aktører, og begynder flere private virksomheder at søge efter alternativer til Microsoft, vil monopolet komme under pres.

UNDER pres har innovationen det bedst. Og derfor er det opmuntrende, at flere lande har fået blik for værdien af den såkaldte ’open source’-software, Linux. Den tyske regering vil mindske afhængigheden af Microsoft og gå over til Linux, der bygger på åbne koder. Indenrigsminister Otto Schily har et argument, som også danske politikere burde lytte alvorligt til:
»Vi øger computersikkerheden ved at undgå monokulturen og mindske afhængigheden af en enkelt leverandør.«
Det gælder om at skabe mere diversitet, og den tyske forbundsdag bruger allerede Linux. I Frankrig er der et cirkulære om, at alle myndigheder skal indføre Linux, hvis det er muligt. Taiwans regering regner med at spare over to mia. kroner om året på at bruge gratis Linux-software frem for at skulle betale patentafgifter til Microsoft. Store ulande som Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika er begyndt satse mere på
Linux. Selv private virksomheder har fået øjnene op for Linux.

XP – er kodeordet for den nye udgave af Windows, der har været et af Microsofts svar. Giganten har med alle mulige metoder forsøgt at dæmme op for de åbne koders bevægelige netværk. I Sydafrika tilbød Microsoft endda gratis software til 32.000 skoler som modtræk til en anbefaling om at bruge Linux. Og i USA, hvor flere departementer så småt har åbnet op for Linux, påstod en konservativ tænketank forleden, at open source er farlig for Nationens sikkerhed: »Terrorister forsøger at hacke ind på USA’s computernetværker, og det vil blive lettere for dem, hvis forbundsregeringen forsøger at gå over til ’open
source’,« hævdede tænketanken.
Hvis superpropietæren Microsoft kunne lave 100 procent sikker software, så ville argumentation give mening. Men det har Microsoft aldrig.
Open source kan ikke give hug- og hackerfrie garantier, for al teknologi har et element af sårbarhed. Men Linux og den nye web-browser, Mozilla 1.0, hjælper med deres åbne koder til at nedbryde Microsofts hierakiske, lukkede monokultur. Hvis det lykkes, bliver det lettere at fastholde idealet om et åbent og pluralistisk samfund. Det burde også ligge den danske regering på sinde. Demokratiet og markedsøkonomien vil ikke tage skade af, at magten over teknologi og software spredes på mange flere hænder.

bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu