Læsetid: 2 min.

Åh, hvor er de døde

Hvorfor ikke bare spille 'Hamlet', tænker man på Aveny-T. For tiden er løbet fra 'Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde'
7. marts 2006

Da stykket blev uropført for snart 40 år siden, var det en provokation. Og nu, hvor det bliver genopsat på Aveny-T, er det også ment som en provokation. En provokation mod magten i det Danmark, der vil højredrejning og krig - og mod dem, der ikke sagde nej i tide.

Problemet er, at stykket ikke virker - ikke mere. Udgangspunktet er Shakespeares Hamlet, som Tom Stoppard digtede videre på ud fra bifigurerne Rosenkrantz og Gyldenstjerne. Men teksten virker uhyggeligt gammeldags, fordi den egentlig prøver at ajourføre Hamlet på den måde, som enhver teaterinstruktør i dag ville gøre det med Shakespeares tekst. Hvorfor ikke bare spille Hamlet, tænker man.

Opsætningen på Aveny-T er ellers besat med to stjerner i hovedrollerne - Nicolas Bro og Nikolaj Lie Kaas. De kæmper nærmest som en ny Olsen-Banden-duo i mislykket magtran. Nicolas Bro trækker da også både den autistisk-korrekte Nikolaj Lie Kaas og resten af forestillingen efter sig med sit enorme korpus og sin imponerende underfundighedsdynamik. Men klappet og grinet bliver der godt nok ikke særlig tit, til trods for at Nicolas Bro er hamrende grotesk og tilføjer forestillingen originale øjeblikke af stand-up og statsministerrevselse.

Profet på skrump

Hvorfor lykkes forestillingen så ikke? Fordi teksten tilsyneladende impregnerer den mod latterregn. Og fordi Emmet Feigenberg ikke har så uortodokse opløsningsmidler til sin rådighed, så instruktionen kan hæve sig over teksten og forføre tilskueren ud på den magttur, som især programmet lægger op til.

Derfor skrumper skuespillerne ind til Stoppard-størrelser - især Claus Ryskjær er helt overladt til sig selv og en læderkasket som miniprofet i basketstøvler. Kun Ken Vedsegaards Hamlet kan tiltrække sig lidt opmærksomhed op ad trappegelænderet med blondie-paryk og livstræt stemme, men derefter synker tilskuerne tilbage ned i sæderne.

Til gengæld er scenografien noget af det mest muntert monumentale længe set i dansk teater: en flabet kopi af Helsingør Station, sådan med trappeløve og færgeskilte og det hele. Steffen Aarfing og Marie í Dali har tydeligvis moret sig med marmormalingen - og med en publikumsoverrasker af dimensioner i anden akt. Kostumerne, derimod, er ligegyldige jakkesæt, kun livet op af en lilla-broderet dronningedivakjole til den smukke, men uudfordrede Birgitte Simonsen.

Men jo. Er man til absurd ordleg og surrealistiske tankespring, er det da en intellektuel fornøjelse af være et par timer i Tom Stoppards univers. Det var nok bare sjovere i 1967.

'Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde' af Tom Stoppard. Oversættelse: Niels Brunse. Instruktion: Emmet Feigenberg. Scenografi: Steffen Aarfing og Marie í Dali. Kostumer: Marie í Dali. Musik: Mikkel Hess. Koreografi: Mute Comp. 2 t 30 min. Aveny-T til 13. maj.

www.aveny-t.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu