Læsetid: 2 min.

Åh, Isbjørg

Hvad betyder dog en ørnefjer i hatten? Det er jo bare at tage et kilo globalisme, en halv kop feminisme og en knivspids oversanselighed samt bruge de nyeste it-redskaber. Eller bare og bare-
23. november 2005

Her i spalten er vi ikke imponerede over Emmy-prisen til Ørnen. Overhovedet ikke. Den er jo bare et eller andet amerikansk, som er udtryk for, hvad et tilfældigt sammenrend af mennesker, en såkaldt jury, mener den dag, den voterer.

Ligesom hele serien bare er udtryk for triviel anglo-amerikansk skabelontænkning i tv-serieform.

En moderne udgave af Morten Korch, der har lige så lidt med kunst at gøre som matador-mix har med fois gras.

Opskriften er enkel: Man tager et traditionelt krimiskema, opfinder nogle personer, der supplerer hinanden ligesom instrumenterne i et stort orkester. Detektiven får lidt mere plads end de andre, ligesom han tildeles et eller andet særligt karakteristikum. Sherlock Holmes røg opium og spillede violin, Nero Wolfe dyrkede kaktus og holdt af tyske pølser, og Hallgrim Ørn Hallgrimsson er islænding med hjerteanfald. Så er den hjemme!

Opskriften

Især hvis man tilsætter et kilo globalisme ved at lade kriminaliteten være international med den østeuropæiske mafia eller våbenhandel til Afrika. Samt en halv kop feminisme ved at gøre cheferne til kvinder, og en - åh, Isbjørg - knivspids overnaturlighed à la David Lynch. Køkkenredskaberne skal naturligvis være opdaterede med det nyeste grej: Mobil- og videotelefoner en masse, og storstilet brug af computerteknologi i opklaringsarbejdet.

Kunst er det sågu' ikke. Må vi så bede om den gamle ørn Jess Ørnsbo og hans en-times tv-spil, som i gamle tv-dage udfordrede publikum, så de rasende slukkede for apparatet.

Næh, det kan ikke være særlig svært at serieproducere skematisk, vel?

Det er det så alligevel. Og nu slår vi lige en kolbøtte her i spalten, for sandheden ligger ikke i skemaet, men i, hvorledes man løfter serien ud fra og op over skemaet, så man glemmer det mest muligt, og hvorledes skuespillerne forvalter deres karakterer, så de bliver overbevisende som rigtige mennesker. I disse ting ligger den kunst, det er, at blive bedre end alle de andre i den agtværdige genre, som krimien er. Selvfølgelig skal man være på forkant med den tekniske udvikling på området og i pagt med tidens kriminalitet.

Styrker Plummer

Så spalten letter lige på hatten for det samspil mellem dygtige, professionelle manuskriptforfattere, originalt tænkende instruktion, stjerneskuespil og et forstående produktionsled, der gør, at DR Drama fra en famlende begyndelse i løbet af et tiår har udviklet genren til en regulær kunnen - og at Ørnen fra en lidt flimrende start fandt sig selv til sidst. Den kunne være blevet en gumpetung høne. Nu blev den (endnu) en fjer i hatten for Danmarks Radio, hvis generaldirektør Kenneth Plummer således styrket kan gå i byen og bede politikerne om flere penge til de 40 timers dramatik, man gerne vil producere i stedet for 25. Kan han tilmed finde penge til nogle entimes spil til Ørnsbos efterkommere, skal han ikke høre et ondt ord herfra.

På søndag sendes 16. afsnit, og så er det slut med Ørnen i denne ombæring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu