Læsetid: 4 min.

Aalborgs front forbliver rød

Valget i Aalborg blev afgjort, da de radikale bekendte kulør. Så medmindre 'bykongen' Henning G. Jensen (S) dummer sig gevaldigt, må de borgerlige tage til takke med endnu fire år i opposition
10. november 2005

De røde i Aalborg har det godt. Selv om kampen om magten i den nye storkommune - nu inklusiv Hals, Nibe og Sejlflod - er hårdere end tidligere, ser de lyst på fremtiden i den gamle arbejderby.

Meningsmålinger tegner nemlig tydelige politiske kombinationer, der giver en klar fordel til Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Men velværet hos venstrefløjspartierne skyldes nu først og fremmest Det Radikale Venstres sjældent klare udmelding i god tid inden valget. For er der to, der står sammen på den politiske scene i nordjydernes hovedby netop nu, så er det borgmester Henning G. Jensen (S) og de radikales spidskandidat Preben Pedersen, der har skrinlagt ambitionerne om at blive byens førstemand.

Også sidst borgerne gik til stemmeurnerne og fordelte byrådets 31 sæder, var de radikale mandater tungen på vægtskålen. Trods kærlig omsorg fra de borgerlige partier, valgte den nu 62-årige anlægsgartner Preben Pedersen at pege på Henning G. Jensen. Eller Henning G., som førstemanden i Limfjordsbyen konsekvent tituleres. To valgperioder har den joviale og temperamentsfulde bulderbasse af en Lindholmdreng til dato regeret byen med de mere end otte årtiers socialdemokratiske styre på bagen.

Betondrømme

Og han ved, hvad der skal til for at blive siddende og for at knytte de radikale til sig. Preben Pedersen (R) siger: "Han er utrolig kompetent og har stor viden. Vi har kendt hinanden i 30 år og har aldrig lavet en aftale, vi ikke har holdt. Desuden har Socialdemokraterne givet mig en langt stærkere placering, end jeg egentligt har haft stemmer til."

De radikale står til en fordobling til otte procent af stemmerne i Aalborg. Især blandt unge høster partiet godt. Mange af dem går ude på det betonuniversitet, der mere end noget andet synes at være nerven i Aalborgs fremtidsdrømme.

Summa summarum er, at de 'rigtigt' røde sammen med de radikale står til nær seks ud af 10 vælgere. Nogle måneder tilbage lå det ellers til, at Henning G. skulle få kam til sit hår. Det var dengang Nibes Venstre-borgmester Jens Østergaard Madsen endnu var i spil. Men den ellers vellidte mand trak sig, da balladebølgen skyllede ind over landsdelens næststørste parti.

I dag hedder Henning G. s direkte modstander så Mariann Nørgaard. En optimistisk smilende 43-årig uddannet lærerinde og mor til tre, der har siddet i Aalborg byråd i 12 år. De seneste fire som rådmand for noget så usexet som forsyningsvirksomhederne, forklarede ordstyreren på Hasseris Gymnasium, da den endnu grønne partileder på den første dag i november talte politisk bragesnak for unge øren. Hun var den dag mærket af den nådesløse meningsmåling i den lokale monopolavis. Anderledes målbevidst og optimistisk var V-kvinden ugen forinden i Nibe Kino: "Som regionshovedstad og regional vækstdynamo har Aalborg brug for en borgmester med internationalt format. Aalborg Kommune har brug for en ny stil, en ny profil og en ny borgmester. I Aalborg Byråd og som rådmand, har jeg vist vejen og skabt resultater," proklamerede Mariann Nørgaard stilsikkert foran de bløde biografstole.

Klassens frække dreng

Havde man den aften i Nibe Kino uddelt stilkarakterer, så havde Mariann Nørgaard slået rivalen Henning G. Derimod forøgede hun ikke ligefrem mulighederne for en borgmesterpost, da hun i sensommeren smed den unge Signe Friis ud af byrådsgruppen. Det skete, da et flertal i gruppen forsøgte at banke stemmeslugeren af unge stemmer på byens uddannelsesinstitutioner på plads, fordi hun ville stemme imod en budgetoverskridelse på 24 millioner kroner i forbindelse med opførelsen af to skøjtehaller. Et prestigeprojekt, som skal sikre hele regionens sportsdarling - AAB - optimale kår. Da Friis holdt fast i synspunktet, blev hun lyst i band af Mariann Nørgaard, der var blevet så inderligt træt af et medlem, der gang på gang gik solo i gruppen og til pressen i en by, som nok er det tætteste, man herhjemme kommer på en engelsk industriby med fabrikker, elværker og parkeringshuse midt i byen.

Den dag i dag ser Aalborg gerne sig selv som klassens frække dreng. Man er mere fandenivoldsk. Sproget er direkte og tonen underspillet. Nogle gange sker det dog, at det bliver for meget med det friskfyragtige, men det er nu engang stilen i Aalborg. På den måde passer Henning G. bedre ind i bybilledet i den gamle søfartsby end pæne og velopdragne Mariann Nørgaard. Borgmesteren med de mange kasketter i de mange bestyrelser er nemlig en overlever, der holder af at dingle rundt i byen og slå folk kammeratligt på skulderen, inden han triller hjem over Limfjordsbroen for at afkode lokale sportsresultater. For som Henning G. fastslog efter en dags mandsopdækning og inden den nærmest obligatoriske tilstedeværelse til endnu et AAB arrangement med spisning: "En god borgmester skal kende sin by - menneskene, firmaerne, institutionerne, tankegangen og historien. Han skal være i stand til at lave alliancer og være til at stole på. Desuden skal han ikke finde sig i hvad som helst."

"I Aalborg er det helt ok, at borgmesteren går rundt og dasker folk på ryggen og kommer med kvikke bemærkninger. Det skal han nærmest gøre her," siger valgforskeren Johannes Andersen fra Aalborg Universitet i en undervisningspause og konstaterer i samme åndedrag, at der lige nu ikke er andet end diskussionen om den tredje forbindelse over Limfjorden, der kan sætte borgernes pis i kog i valgkampen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her