Læsetid: 3 min.

Den åndelige leder

17. januar 2004

»Jeg opfatter Dansk Folkeparti som et slags barn af mig, fordi jeg er så indbildsk at mene, at det, som jeg og Jesper Langballe har sagt i adskillige årtier, er en del af grundlaget for partiet.«

Søren Krarup i et stort interview i Jyllands-Posten i oktober 2000, hvori han også erklærede sig som Dansk Folkepartis åndelige fader

I ÅRTIER har Søren Krarup været en af dette lands mest engagerede samfundsdebattører – og i hele sit virke har udgangspunktet været religionen. Mennesket defineres som en synder – og al den godhed og retfærdighed og menneskerettigheder, som det internationale samfund står for, er en stor misforståelse. At være et menneske er at høre hjemme i en given historisk og national sammenhæng, har Krarup gentagne gange fastslået. At være menneske i Danmark er at være dansk og være knyttet til danske traditioner, historie og ikke mindst kristendommen. Den definition af danskheden, som Krarup hylder, synes uforanderlig og er den, der eksisterede før Brandes og Det Moderne Gennembrud. Danmark er kun bestemt for kristne danskere – og derfor har hele Krarups politiske virke handlet om at modvirke, at EU og indvandringen skulle true danskheden. I løbet af 1970'erne og 1980'erne blev sognepræsten fra Seem i Sønderjylland kendt for en større offentlighed som en kompromisløs debattør, som aldrig vakler i troen på at have ret. Det begyndte med engagementet i den religiøse retning Tidehverv og i den ekstremt indvandrerfjendske Den Danske Forening – og har siden valget i november 2001 også været ført i Folketinget for Dansk Folkeparti.

DEN DANSKHED, som Krarup står for, er indadvendt og intolerant. Den afsky for Georg Brandes og alle efterfølgende afskygninger af kulturradikale, som sognepræsten står for, er netop født af den åbenhed og tolerance, der prægede dem. De danskere, som ikke frygter den muslimske fare, er i Krarups optik en samling naive tosser. De politikere, der har tilladt den muslimske indvandring, burde ifølge Krarup retsforfølges, fordi de har »forrådt deres eget folk,« og på samme måde som krigens samarbejdspolitikere »begået en historisk forbrydelse.« Kampen mod den muslimske indvandring har den kontroversielle sognepræst adskillige gange sammenlignet med den modstandskamp, som blandt andre hans far stod for under Anden Verdenskrig. Han har endog kaldt de tyske nazisters besættelse af Danmark for mindre farlig for danskheden end den nuværende indvandring. Da Krarup blev politiker og siden valgt til Folketinget i 2001, sammenlignede han sig selv med krigens modstandsfolk – og følte sig kaldet til »at forsvare nationen mod udslettelse.« Det er åbenlyst, at Krarup i sine ringeagtende ytringer mod især de muslimske flygtninge, er racistisk – vel og mærke hverken mere eller mindre end den øvrige ledelse i Dansk Folkeparti. Den dokumentation for antisemitisme, som Information i den forløbne uge har rettet mod Krarup på baggrund af historikeren Sofie Baks ph.d.-afhandling, understreger, at sognepræsten kun regner kristne for rigtige danskere.

DEN INDFLYDELSE, som Krarup har haft på det danske samfund, er kolossal. I de seneste år har ingen bidraget mere entusiastisk til kulturkampen end præsten fra Seem – og de skuldertræk, som de fleste havde tilovers for ham i flere årtier, er nu totalt fraværende. Med den intellektuelle styrke, som Krarup har tilført Dansk Folkeparti, er han ubestridt partiets åndelige leder – og har derfor en enorm indflydelse på den politik, som landets første rene højre-regering siden 1920'erne står for. Den serie, som Information har indledt med afsløringen af den kristne præsts antijødiske tendenser, handler om at afdække det net af magt, som Krarup sidder midt i – i forhold til politik, religion, medier, det intellektuelle højre og meget andet. Som det yderste højres selvudnævnte åndelige leder har Krarup aldrig holdt sig tilbage med voldsomme og ondskabsfulde angreb på alle andre. Det had, som han åbenlyst nærer til nærværende avis, herunder i udstrakt grad dets chefredaktør, betyder, at Krarup afviser at lade sig interviewe til os. Det lever vi med – selv om vi naturligvis har givet ham en åben invitation. Indtil videre fortsætter vi med at beskrive den indflydelse på samfundet, som han i disse år udøver.
Magten synes uindskrænket, sålænge VK-regeringen styrer landet, idet statsminister Anders Fogh Rasmussen åbenlyst befinder sig perfekt i selskabet.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu