Læsetid: 3 min.

Åndens skælven i oktober

Sterling og Murder har fundet storformen og fået ild i den blege, nordiske melankoli. Og de dufter begge af efterår
28. oktober 2006

Det er en kold tid, som vi lever i. Og der tænker jeg ikke kun på vejret, selvom det selvfølgelig også er med til at ruske den værste livslir ud af dansken og minde os om, hvor det verdensberømte nordiske tungsind egentlig kommer fra: Lige så meget inde- som udefra. Så det er nu, vi har brug for enten flugt fra eller fordybelse i denne svære tid som nordboere. Så lad os sammen glæde os over et par strålende eksempler på sidstnævnte fra to danske bands, der begge har fundet storformen på deres album nummer to.

Personligt vejede jeg Sterling for lette efter deres debutalbum Solo danser mama sjus, hvor den anglofile indierock med 80'er-synth simpelthen var for blegfesen, sangene for karakterløse og melodierne lettere uformelige.

Alt det har forandret sig på Yndigt land: Sangene har retning og personlighed, melodierne har fået muskelaftegninger, og det, der før var blegfesent, har nu fået karakter af en langt mere bevidst dialog med egen danskhed, egen anglofili, eget selvhad og ego og alt det indimellem, som gør livet så pokkers besværligt og underholdende. Så det er stadig blegansigt-rock: Inspireret af Blur, Pulp, men også hjemlige afsmitninger fra Gasolin' i vokalharmonierne, fra Kliché, det tidlige synth-glade TV-2, ja, sågar, Superheroes.

Antiluftkys

Her er melodiøs spilop-rock med indbyggede kærlighedskatastrofer: For eksempel 'Bagfra's baglæns fortælling om sammenbrud eller 'Ikke rigtig i mit hoved': "Regnen rusker, stank af nag/Meldinger om tab på begge sider". Hvor vi mindes om, at alle kneb gælder i krig og kærlighed, og hvor anti-luftskyts bliver til "antiluftkys" og parforholdets "totale fred" til livsfarlig for singlemennesket. Og her er fine sorgmuntre sange som 'Aldrig mer, alene her' og titelnummeret, der fornemt jonglerer med dansk arvegods: "kæmp for alt hvad du har kært/Lyv det bedste du har lært".

Teksterne er strålende, af og til balancerende frækt på kanten af det studentikose, uden at miste balancen. Og ambitionerne bærer bandet omkring både kor og strygere, der udfordrer deres finurlige kompakte indierock. Sterling er bevidst om egne begrænsninger, som også forsanger Mads Nygaard er bevidst om sin stemmes begrænsninger. Hvilket ikke afholder dem fra at udfordre og overskride dem. Som på 'Yndigt land', hvor Nygaards stemme er ved at falde fra hinanden oppe i et register, den aldrig skulle have besøgt - men som netop deroppe fylder lytteren med minder om ungdommelig utilstrækkelighed, om det så var til konfirmationsforberedelsen, i gymnastiksalen, ved tavlen, til halballet.

Et vandkæmmet vemod siver fra flere sange, en dansk behersket smerte, men heldigvis også et lurende vanvid. Og således dufter Yndigt land - med kun få undtagelser - af et frugtbart og humoristisk efterår.

Melankolsk kammerpop

Efteråret gennemsyrer også Murder, der består af forsanger Jacob Bellens (der også synger for i I Got You On Tape) og Anders Mathiasen: "My joints and limbs that can't compete/With wind and weather/Weeks that pass me by". Københavnerduoens andet album Stockholm Syndrome er melankolsk kammerpop og neo-folk med strejf af salmer og folkeviser fra vore nordlige himmelstrøg, men også angelsaksisk gæld, endda lidt country-restance.

Et spøgelseskabinet af musikalske minder væver sig ind og ud af sangene: Current 93 i den akustiske fase, Nick Drake, Tindersticks, Scott Walker, Johnny Cash, Chris Isaac. Ingen af dem bliver kopieret endsige parafraseret, blot strejfet med en hånd, der aldrig ryster rent stilistisk. Til gengæld skælver den i et betydningstungt oktober, og de 11 sange bevæger sig som glødende efterår gennem lytteren. Griber, rusker, får livet omkring en til at brænde i dybere farver. Bladene daler, og Jacob Bellens lader sin dybe karburator formulere ophøjede sanglinier, der i deres stivbenede ærværdighed aspirerer til indlemmelse i en fremtidig udgave af Højskolesangbogen (ja!) - eller i hvert fald på iPod'en til gåturene i lukket november.

Mol-akkorderne gennemtrænger Stockholm Syndrome, der suger dybt i den nordiske melankoli. Sangene har tyngde, men på forunderlig vis også en lethed i de stærkt bølgende melodilinier. De galvaniserer sjælen. "Swimming the moonlight/It's in everything we do/Our subtle overdrive". Og hvad der ved første-anden-tredje gennemlytning forekommer at være en serie smukke, men monokrome sange, viser sig at være 11 fuldt forløste zen-salmer.

Så en indierock-kvartet og en neo-folk-duo har fundet formen, to blege udtryk giver varme i kinderne. Og efteråret er blevet et bedre sted at være.

* Sterling: Yndigt land (Crunchy Frog/MBO). Udkommer mandag

* Murder: Stockholm Syndrome (Good Tape Records/Playground)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu